Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Lægesekretær til Neurologisk Sengeafsnit

 

Lægesekretær til Neurologisk Sengeafsnit

Er du uddannet lægesekretær, gerne med erfaring fra lignende stilling i sygehusregi? Er du faglig og kompetent og kan holde mange bolde i luften, er du måske vores nye kollega?

Vi er en stor flok engagerede lægesekretærer, der arbejder med klinisk administration inden for alle grene af neurologien. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores læger, sygeplejersker og husets øvrige personale.

Vi er en afdeling med 27 speciallæger, 26 yngre læger, 60 sygeplejersker, 25 social- og sundhedsassistenter, 5 neuropsykologer, 2 logopæder og 20 lægesekretærer, der samarbejder om at yde en god service, omsorg og høj faglig standard for vores patienter.

Som lægesekretær er du ofte den første, som møder patienten. Derfor er det vigtigt, at du er serviceminded og glad for patientkontakt. Vi kan tilbyde dig et spændende job med afvekslende opgaver og stor faglig selvstændighed.

Du vil blive tilknyttet vores to store akutte sengeafsnit.

N80 - Neurovaskulært Center, som varetager hyperakut behandling/udredning af patienter med blodprop i hjernen.

N61 - Akut Neurologisk Sengeafsnit, som modtager patienter med akut opstået neurologisk sygdom som f.eks. anfaldsfænomener, neuromuskulære lidelser, hjernetumorer og neuroborreliose.

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær og er fagligt velfunderet i din rolle

  • Du vægter samarbejde højt og møder andre med godt humør

  • Er robust og har et godt overblik, tør spørge og tage medansvar

  • Kan prioritere i en hverdag med mange opgaver og aktiviteter, både egne og fælles

  • Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne, som de kommer

  • Er indstillet på som lægesekretær i Neurologisk Afdeling at deltage i at dække dagfremmøde på helligdage og i weekender 

Som lægesekretær i vores afdeling får du en meget bred klinisk sundhedsadministrativ opgaveportefølje med sagsbehandling af opgaver inden for alle grene af neurologien på tværs af faggrupper. I rollen som generalist vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for lægesekretærfaget og specialet neurologi. Lægesekretæren er sengeafsnittets ansigt udadtil og arbejdsopgaverne er mangeartede, lige fra den første telefonkontakt til booking, koordinering af patientforløb fra indlæggelse, udskrivelse, tid til skanning samt svarafgivelse. Derudover registrering og indberetning af data til kvalitetsdatabase, LPR, fakturering, korrespondance med eksterne samarbejdspartnere og meget andet.

 

Struktur for weekendvagt / senvagt

Afdelingens lægesekretærer deltager i dækning af weekend og helligdage på sengeafsnit ca. 4-5 gange om året og har senvagt til kl. 17.00 på hverdage ca. 2-3 gange om måneden sammen med en anden kollega.

Vi dækker også helligdage, som så vidt muligt tilrettelægges efter ønske fra den enkelte lægesekretær.

I N80 er der lægesekretærer ansat med særligt ansvarsområde, som relaterer sig til trombolysefunktionen. Disse lægesekretærer er i vagt hver 4. weekend i et rul af 4 lægesekretærer.

 

Hvem er vi

Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler (epilepsi, demens, sklerose, migræne, parkinson sygdom, apopleksi, spasticitet m.m.).

Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

Se lidt om lægesekretærerne på Neurologisk Afdeling her:

https://vimeo.com/356129844/f1e94f5917

https://vimeo.com/356129986/1a318669a5

 

Har du spørgsmål til jobbet, eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tanja Bo på tlf. 4732 2803 eller på mail twb@regionsjaelland.dk

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008694
  • Quick-nr.
    388598
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008694
  • Quick-nr.
    388598
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.