Lægesekretær, forløbskoordinator, Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus - genopslag
Har du øje for det gode patientforløb, er du engageret, servicemindet, ansvarsfuld og positiv - og kan du se dig selv som forløbskoordinator for kræftpakker, så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en kompetent og mødestabil lægesekretær, hvis primære opgave er at sikre koordinering af patientforløb for vores kræftpakkepatienter.
Som forløbskoordinator skal du hjælpe patienter og pårørende med at navigere i patientforløb, som ofte er komplekse. Vores mål er, at vores kræftpakkepatienter skal opleve et veltilrettelagt og helhedsorienteret forløb, der sikrer at patienter og deres pårørende oplever en kontinuitet i forbindelse med udredning, behandling og kontrol. Som forløbskoordinator er du medansvarlig for at indsamle og registrere relevant data, der sikrer at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb.
Vi søger en lægesekretær til en fast stilling, 37 timer/uge.
Opgaverne i forløbskoordinationen består af:
- Administration, koordinering og kvalitetssikring af kræftpakkeforløb
- Overordnet tovholder for den enkelte patients pakkeforløb
- Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Sikre god og hensigtsmæssig planlægning/booking af kræftpakkeforløb
- Forberedelse, deltagelse, skrivning og opfølgning på MDT-konferencer
- Samarbejde med endoskopien, operationsbooking og afdelingsledelsen med henblik på at sikre målopfyldelse af de maksimale ventetider
- Sikre korrekt kræftpakkeregistrering
Vi foretrækker en ny kollega som er fleksibel og åben overfor både daglige rutineprægede opgaver og nye opgaver - ligesom en kvalitetsbevidst, positiv og smidig tilgang til arbejdet, hvor også det tværfaglige samarbejde er væsentligt. Vores afdelingsledelse er meget bevidste om, at hver faggruppe laver det man er god til og hvad der giver mest mening for patienternes forløb.
Og vi sørger selvfølgelig for en god oplæring!
Har du lyst til at arbejde på en afdeling:
- Som tilbyder et selvstændigt og meningsfyldt arbejde
- Hvor der udvises højt fagligt engagement
- Hvor der er mulighed for sparring med erfarne kolleger fra alle faggrupper
- Som er i rivende udvikling
- Som vægter inddragelse, indflydelse og ansvar
- Som sætter patienten i centrum
- Hvor du får tæt ledelsesmæssig sparring
- Hvor der er gode udviklingsmuligheder
- Som tilbyder kaffe/the-, frugt- og brødordning
Du vil blive en del af et team bestående af 4 forløbskoordinatorer, 3 lægesekretærer og 1 sygeplejerske. Afdelingen består derudover af 19 lægesekretærer, 1-2 elever og den ledende lægesekretær, opdelt i forskellige teams for sat sikre høj faglighed, men samtidig er vi gode til at hjælpe hinanden på tværs af teamsne.
Vi har fokus på det gode samarbejde og godt arbejdsmiljø. Der afholdes månedlige statusmøder, kvartalsvise temaeftermiddage og årlig temadag for hele afdelingen. Derudover ses vi også til sociale arrangementer, arrangeret af enten lægesekretærgruppen eller afdelingens eventudvalg.
Vi har selvfølgelig også nogle forventninger til dig:
- Du skal være uddannet lægesekretær og gerne med ambulatorieerfaring
- Du skal have interesse i og erfaring med koordinering og registrering af patientforløb
- Du skal have gode IT-kundskaber og være certificeret i Sundhedsplatformen
- Du skal kunne prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik
- Du er god til at samarbejde, både mono- og tværfagligt, og er positivt indstillet
- Du er åben og fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
- Du er udviklingsorienteret og har lyst til faglig og personlig udvikling
- Du har kommunikative færdigheder, der mestrer den patientcentrerede kommunikation og samarbejde med andre og andre faggrupper
Samtaler afholdes d. 27.3.20.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Rikke Nielsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
008718 - Quick-nr.
388679 - Indrykningsdato
21-02-2020 -
Ansøgningsfrist
06-04-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator med lyst til faglig og personlig udvikling søges til Onkologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Lægesekretær/SAK, Hjerteambulatorium, Nykøbing F. Sygehus
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
LægesekretærOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Lægesekretær
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 12, 4600 Køge
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Lægesekretær eller SAK, Medicinsk ambulatorium, Nakskov
Nykøbing F. Sygehus | Hoskiærsvej 17, 4900 Nakskov
LægesekretærOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024