Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Er du uddannet bioanalytiker, og har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores afdeling og profession i årene fremover? Kan du håndtere det uforudsigelige og måske hektiske miljø, som kan forventes på et akuthospital? Vi søger dygtige bioanalytikere, der foruden rutinearbejdet har drive og kompetencer til at se muligheder og skabe nyt – vi har både ledige fuldtidsstillinger og et-årige vikariater.
Om dig
Du er (ny)uddannet bioanalytiker med autorisation.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og vil gerne være med til at præge din egen og afdelingens fremtid. Du er god til at samarbejde med dine kolleger fra Klinisk Biokemisk Afdeling – men du forstår også at samarbejde med andre faggrupper fx fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde og går til opgaverne med en positiv indstilling.
- Du er villig til at give meget af dig selv – med en forventning om, at din indsats kommer igen i arbejdsglæde, når du ser, hvor stor forskel du kan være med til at gøre.
- Du har flair for at netværke og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
- Du er nærværende og imødekommende, fuld af gå-på-mod og godt humør.
Om jobbet
Vores kerneopgave er at levere hurtige analysesvar på rette tid og rette patient. Vi forsøger til stadighed at optimere de daglige driftsopgaver, så vi hele tiden medvirker til smidigere og hurtigere patientforløb til gavn for både hospitalet og den enkelte patient.
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er organiseret i fem team – fire i Hillerød og ét i Frederikssund. Hvert team har tilknyttet en afdelingsbioanalytiker og nogle specifikke faglige områder. Blodprøvetagning og EKG-optagelse er en vigtig og naturlig del af bioanalytikernes funktion i alle teams.
I alle teams kører vagter efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.
Vi har forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, pusterumsøvelser i den travle hverdag og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til afdelingen, dine kollegaer og de forskellige opgaver i dit team.
Vi har planer om at etablere et netværk for bioanalytikere med særlig interesse for tværfagligt samarbejde, projektarbejde og faglig udvikling, og hvor undervisning og kompetenceudvikling indgår som en naturlig del af fællesskabet og fremdriften.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Desuden huser vi CEK (Central Enhed for Kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet) og analyserer prøver fra de praktiserende læger i hele Nordsjælland.
Samlet har vi mere end 1 mio. patientkontakter, udfører over 12 mio. analyser om året og beskæftiger samlet ca. 190 medarbejdere.
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Maria Sarfraz, vajiah.marjam.sarfraz.01@regionh.dk / 48 29 62 17 eller afdelingsbioanalytiker Camilla Demuth Nielsen, camilla.demuth.nielsen.02@regionh.dk / 48 29 75 56.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. marts 2020, og vi forventer at afholde samtaler løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Vajiah Marjam Sarfraz - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
223196 - Quick-nr.
388689 - Indrykningsdato
21-02-2020 -
Ansøgningsfrist
10-03-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker der brænder for patientkontakt
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Vil du arbejde på et af Nordeuropas største laboratorier? Så søg muligheden nu
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
13-05-2024 -
Bioanalytiker/radiograf med interesse for nuklearmedicin
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
BioanalytikerOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024 -
2 bioanalytikere til Immun- og histologilaboratoriet, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 75, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024 -
Bioanalytiker/laborant til Lægemiddel- og misbrugsanalytisk enhed, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
02-04-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024