Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Hoveduddannelsesstilling almen medicin i Nuuk, september 2020

 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen tilbyder hoveduddannelsesstilling i specialet almen medicin ved Dronning Ingrids Sundhedscenter og Hospital i Nuuk, sidste år af ansættelsen vil være i en anden by i Grønland. 
 
Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 10 uddannelseslæger i klinikken. 
 
Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til DIH. For alle uddannelsesforløb er der supervision. Samtlige vagter er superviseret. Supervisionen er individuelt tilpasset efter hvilke kvalifikationer den enkelte læge besidder. Vi garantere du får en bred erfaring gennem et forløb der er udviklende både fagligt og personligt. En forudsætning for et godt ophold er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.
 
Dronning Ingrids -Sundhedscenter og -Hospital i Nuuk er godkendt som uddannelsessted i specialet Almen Medicin for samtlige sygehusspecialer beskrevet i Målbeskrivelsen for Almen Medicin (DSAM). Dette betyder, at et fuldstændigt uddannelsesforløb med henblik på opnåelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse som speciallæge i almen medicin kan gennemføres i Grønland. 
 
Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsessekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser tilbydes i Nuuk eller i Danmark. Uddannelsesprogrammer kan læses på: www.peqqik.gl/uddannelse.
 
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Udgifter til gennemførelse af de obligatoriske kurser afholdes af midler fra en central pulje.
 
Læge/Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.
 
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
 
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
 
Ansøgningsfrist: 14 april 2020
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
 
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Almen medicinsk uddannelseskoordinator Gert Mulvad GM@PEQQIK.GL eller Ledende Regionslæge Jesper Olesen JEOL@PEQQIK.GL mobil +299 53 05 08
 
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Hoveduddannelsesforløb
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Quick-nr.
    388808
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Hoveduddannelsesforløb
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Quick-nr.
    388808
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.