Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Overlæge til geriatrisk funktion

Ved geriatrisk funktion i Geriatrisk og Palliativ afdeling er en stilling som overlæge ledig pr. 1. maj 2020.

Hvem er vi?
Den geriatriske del af Geriatrisk og Palliativ afdeling GP omfatter følgende:

  • 2 sengeafsnit normeret til 40 sengepladser på Bispebjerg-matriklen.
  • Geriatrisk team med intensivt samarbejde med Akutmodtagelsen, udgående funktion samt udgående hofteteam. I 2019 er der oprettet Ældremedicinsk Modtageafsnit i Akutmodtagelsen, hvor patienterne modtages af speciallæge i geriatri på specialindrettede modtagepladser.
  • Tværsektorielt samarbejde med Frederiksberg Kommune ifa fast stuegangsfunktion på kommunens døgnrehabiliteringspladser på FRH, som omfatter 80 senge
  • Ortogeriatrisk funktion varetages i et tæt og velfungerende samarbejde mellem Geriatrisk afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling på et fælles sengeafsnit. Gennem de senere år er der målrettet blevet arbejdet på at optimere den ortogeriatriske indsats på hospitalet. Målet er at etablere et samlet forløb for patienterne gennem hele forløbet præ- og poststationært. Indsatsen understøttes af en række ortogeriatriske forskningsinitiativer på tværs af afdelingerne og sektorer.
  • Geriatrisk Forskningsenhed har siden 2018 haft ansat en forskningsprofessor og dette har medført en styrkelse af afdelingens forskningsprofil.
  • Geriatrisk ambulatorium, beliggende på Frederiksberg-matriklen, omfatter Hukommelsesenhed, Faldklinik og Geriatrisk vurdering. Herudover Fælles medicinsk ambulatorie med Multisygdoms-, hofte-, polyfarmaci- samt dyspnøspor i samarbejde med hospitalets øvrige medicinske afdelinger.

Hukommelsesenheden er del af demensudredningsenhed Byen forankret i geriatrisk afdeling. Enheden drives i et tæt samarbejde med Rigshospitalets Hukommelsesklinik og der er fælles visitation til begge enheder. Der foretages ca 470 hukommelsesudredninger per år i et tværfagligt setup mellem geriatriske læger, sygeplejersker, neuropsykologer, gerontopsykiatere og neurologer. Enheden har udgående funktion.

Idet vi ønsker at styrke vores demensindsats, søger vi en visionær og teamorienteret overlæge med funktionsansvar for hukommelsesklinikken.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du  - udover dit faglige og kollegiale engagement - varetager funktionen som funktionsansvarlig overlæge for hukommelsesklinikken. I samarbejde med dine kollegaer samt afsnits- og afdelingsledelsen er du med til at definere og præge hukommelsesenhedens profil.

Sammen med afdelingens forskningspersonale er du med til at støtte op omkring afdelingens videnskabelige aktivitet, og ideelt har du erfaring i tværgående forskningsprojekter.

Afdelingen vægter undervisning af yngre læger og medicinstuderende højt, og vi forventer, at du deltager aktivt i vores undervisningsaktiviteter for at styrke vores kollegiale- og uddannelsesmiljø yderligere.

Øvrige funktioner i afdelingen aftales iht personlige kvalifikationer og interesse, men idet afdelingen ønsker at styrke akutindsatsen yderligere, vil ansøgere med interesse og erfaring i arbejdet på akutafdelingen blive foretrukket.

Kvalifikationskrav

  • Speciallæge i intern medicin: geriatri eller geriatri med bred medicinsk erfaring
  • Fleksibilitet, engagement
  • Gode samarbejdsevner og respekt for andre
  • God kommunikation mono- og tværfagligt samt professionalisme
  • Interesse for uddannelse af yngre læger og medicinstuderende
  • Ønske om at udvikle det geriatriske område i samarbejde med de andre speciallæger i afdelingen, på tværs af faggrænser og på tværs af sektorer
  • Gerne erfaring inden for afsnitsledelse og andre af afdelingens fokusområder

Vilkår
Lægestaben består af i alt 15 geriatriske speciallæger og 17 reservelæger. Afdelingen modtager medicinstuderende på 1. og 5. semester. Dagarbejde i Ældremodtagelsen/Medicinsk Modtageafsnit MMA til kl. 21:00/18:00 WE/SH må påregnes ca. hver 10. døgn. Herudover er der vagtforpligtelse som Fælles Medicinsk Bagvagt i tilstedeværelse kl. 18.00-08.00 ca. en gang månedlig.

Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen.

Der henvises til ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” af 10. december 2007.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Eckart Pressel, tlf.: 38635386, e-mail: Eckart.Pressel@regionh.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgning fremsendes senest den 08.03.2020
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Eckart Pressel
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223273
  • Quick-nr.
    388864
  • Indrykningsdato
    26-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Eckart Pressel
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223273
  • Quick-nr.
    388864
  • Indrykningsdato
    26-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.