Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup

Sygeplejerske til akutafsnit B205 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Vi du sammen med afsnitsledelsen og afsnittets medarbejdere stå i spidsen for at yde en professionel pleje- og behandling til børn og unge med akutte psykiatriske vanskeligheder, som har brug for at være indlagt i en kortere periode? Så har vi stillingen til dig.

 

Velkommen indenfor på akutafsnit B205

Afsnittet modtager børn og unge op til 18 år, som har behov for akut psykiatrisk behandling. Det drejer sig primært om børn og unge med øget selvmordsrisiko, akutte psykotiske tilstande eller akutte affekttilstande. Indlæggelsestiden er i gennemsnit omkring 5 dage og der er plads til 10 børn og unge. Vi har desuden plads til medindlagte forældre.  

 

Hvordan er det at arbejde hos os?

Vi er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, pædagoger, social-og sundhedsassistenter, sygeplejerskestuderende, læger, psykologer og en socialrådgiver. Afsnitsledelsen består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge

  • Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og kontaktpersonsordning, hvor en væsentlig funktion er relations behandling.
  • Vi arbejder miljøterapeutisk, hvor der tages udgangspunkt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov.
  • Vi arbejder recoveryorienteret, samt empowerment-tænkning og styrkelse af familie inddragelse.
  • Vi arbejder aktivt med lean som forbedringsmodel (fokus på og værdi for patienten)

Vores tilgang til behandlingen af patienterne bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi sammen med patienten kan gøre en forskel.

Arbejdsmiljø, kultur og værdier

Personalet er meget engageret. Vi lægger vægt på åbenhed, og har trivsel som et fast punkt på vores personalemøder. Desuden har vi mentorordning til nyansatte. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet. Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincippet i behandlingen af de unge. Vi arbejder med safewards og en af vores kerne strategier er fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og arbejder struktureret med løbende trivselsmålinger og handleplaner, som drøftes på vores forbedringsmøder. Akutafsnittet har en travl hverdag, så du skal trives med, at have mange bolde i luften.

 

Hvilke forventninger har vi til dig?

Vi forventer, at du har erfaring med børn og unge med særlige behov – gerne psykiatrisk erfaring.

  • Vægter kvalitet og engagement i dit arbejde.
  • Er fleksibel ift. arbejdstider og arbejdsopgaver, samt er omstillingsparat.
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har evne til at skabe kontakt til børn og deres familie med en anerkendende tilgang.
  • Kan skabe ro og yde omsorg, selv i stressede situationer.
  • Er stabil og robust som person.
  • Kan trives med at arbejde i et miljø med sygeplejersker, læger og psykologer

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Grundig introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri, centret, afsnittet og dokumentation i SP, kvalitets- og forbedringsarbejdet
  •  Et spændende og varieret arbejde i et udviklingsorienteret og struktureret afsnit
  • Der holdes kurser (obligatorisk) i forebyggelse af konflikter og tvang.
  • Årlige temadage
  • Et moderne afsnit, som bl.a. er indrettet med dynamisk lys
  • God individuel introduktion, med fast mentorordning  
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer, supervision og undervisning  
  • En personalegruppe, der vægter et højt fagligt engagement   
  • En personalegruppe, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation  
  • En travl hverdag hvor dagene sjældent ligner hinanden  
  • Fleksibilitet ift. vagtplanen

 

Ønsker du at vide mere om stillingen?

Har du lyst til at besøg os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk eller konstitueret assisterende afsnitsleder Sebastian Hansen sebastian.hansen@regionh.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle et tillæg, der passer til dine kvalifikationer.

Stillingen er på 32-37 timer, i skiftende vagter med weekendvagt ca. hver 3. weekend eller efter aftale.

Der er tale om en fastansættelse, der ønskes besat 1. maj 2020, eller efter aftale.

I henhold til lovkrav, skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra den ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes yderligere, efter aftale med ansøger, referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Akutafsnit B205 er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup. Afsnittet ligger på Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup.

 

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og CV via linket på siden.

Ansøgningsfrist er onsdag den 18. marts kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. marts 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
  • Adresse
    Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223292
  • Quick-nr.
    388905
  • Indrykningsdato
    27-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223292
  • Quick-nr.
    388905
  • Indrykningsdato
    27-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hjerteklapenheden søger ny kollega- er det dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at bringe faglig udvikling, klinisk ekspertise og meningsfulde patientforløb sammen i én rolle?

Psykiatrisk Center København  |  Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afsnit for børn og unge med Infektions – og Organsygdomme på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du snart færdiguddannet sygeplejerske? Eller har du brug for forandring? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores akut ortopædkirurgiske afdeling

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Søger sygeplejerske, som kontaktperson i vores team i intensivt døgnafsnit på C3, med forsættelse pr. 01/09 i Psykose afsnit for 35+ på B2

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025