Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Kunne du tænke dig at blive klinisk vejleder?
Elsker du at lære fra dig? Og motiveres du af det løbende arbejde med at udvikle sygeplejefagligeden i afsnittet?
Vi leder lige nu efter vores nye kollega, der skal varetage funktionen som klinisk vejleder på Psykiatrisk Center Sct. Hans afsnit M20. Så hvis du er interesseret i at kombinere patientarbejde med uddannelse af sygeplejestuderende, vil vi meget gerne høre fra dig.
Dine ansvarsområder som klinisk vejleder på M20
Som klinisk vejleder får du udover de sygeplejefaglige opgaver ansvaret for de sygeplejestuderende i afsnittet. Du bliver dermed ansvarlig for, at deres oplevelse bliver god og at de løbende bliver guidet og klædt på til arbejdet i psykiatrien. Du vil blive tilknyttet M20 team vest, hvor der normalt er 2 studerende af gangen.
På Sct. Hans har vi en velfungerende uddannelsesenhed som afholder temadage og erfamøder for alle kliniske vejledere, og som støtter i det daglige efter behov.
Skøn natur og en terapeutisk tilgang til behandlingen
Afsnit M20 er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen, hvilket faktisk gør, at der er mange, der går herfra clean.” – Sygeplejerske, M20
Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet.
Hvorfor skal du søge job hos os? - Høj faglighed og mulighed for fordybelse
- Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling. Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling og forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling. Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.
Vores forventninger til dig
- Du er god til at lære fra dig. Du kommer til at stå for den daglige vejledning af studerende. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og lægger vægt på facilliteringen af gode læringsprocesser.
- Du er fagligt velfunderet. I samarbejde med dine kollegaer får du en vigtig rolle med at udvikle den faglige kvalitet af sygeplejen i afdelingen, samt videregive denne til de studerende. Vi anvender den nyeste viden indenfor psykiatri- og misbrugsområdet og afsnittet er b.la ansvarlig for forskningsprojektet ”Projekt Recovery”.
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske og gerne med klinisk vejleder uddannelse. Sidder du med et ønske om nye ansvarsområder og en stor interesse for uddannelsen af sygeplejestuderende, vil vi dog meget gerne høre fra dig, selvom du mangler vejleder uddannelsen. Er du motiveret og kvalificeret til opgaven, tilbyder vi nemlig gerne muligheden for at tage uddannelsen gennem os.
Fokus på din udvikling og trivsel
Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
Vi er et afsnit der lægger vægt på høj faglighed og trivsel og er derfor meget interesseret i din udvikling. Vi tilbyder i den forbindelse supervision hver 14. dag, lokal undervisning og temadage. Dertil bliver mulighederne for kompetenceudvikling inden for kognitiv adfærdsterapi, diagnostik og psykopatologi, Recovery og den psykiatriske specialuddannelse også indtænkt i dit udviklingsprogram.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der vil være weekendvagt hver tredje weekend.
Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Tiltrædelse efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Søg via link senest onsdag d. 25. marts 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Anne Carlsen på tlf. 38642165
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Anne Carlsen - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223420 - Quick-nr.
389186 - Indrykningsdato
03-03-2020 -
Ansøgningsfrist
25-03-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Anne Carlsen - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223420 - Quick-nr.
389186 - Indrykningsdato
03-03-2020 -
Ansøgningsfrist
25-03-2020 (udløbet)