Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup
Vi søger en bioanalytiker/laborant til at hjælpe os med kliniske forsøg i Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital
En stilling som bioanalytiker/laborant i Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2020 eller snarest derefter. Vi håber at se ansøgninger fra bioanalytikere/laboranter, der har interesse for klinisk forskning og lyst til at indgå i teamarbejdet omkring afvikling af kliniske forsøg.
Om stillingen
Afdelingen udfører hovedsageligt investigatorinitierede kliniske forsøg omhandlende årsagerne til og konsekvenserne af svær overvægt samt andre metaboliske sygdomme som diabetes og fedtleversygdom. Forsøgsdeltagere kan både være frivillige raske forsøgspersoner og patienter med forskellige sygdomme.
Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med klinisk forskningsarbejde og er bekendt med principperne i Good Clinical Practice (GCP).
Du vil indgå i den daglige drift af centeret og bidrage til den bedst mulige afvikling af vores forskning. Dette arbejde omhandler primært håndtering af blodprøver fra de kliniske forsøg, inklusiv centrifugering, pipettering, indfrysning og forsendelse. Derudover er der daglig opstart og vedligeholdelse af afdelingens analyseapparatur til måling af plasmaglukose. Du forventes endvidere at bidrage til kvalitetssikring og udvikling af afdelingens standardprocedurer.
Arbejdsbyrden i afdelingen er meget skiftende, hvilket kræver, at man er fleksibel og en ansvarsfuld kollega.
Der vil blive tilbudt grundig introduktion til hospitalet og til Center for Klinisk Metabolisk Forskning samt forskningsenhedens forskellige funktioner.
Stillingen er af et års varighed med mulighed for forlængelse, vagtfri og uden weekendarbejde. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Om dig
Vi søger en ansvarsfuld og pligtopfyldende bioanalytiker/laborant med overblik og sans for systematik. Du vil indgå som en vigtig medspiller i afdelingens daglige drift, hvorfor gode samarbejdsevner er vigtige. Du skal være serviceminded og empatisk både i forhold til kolleger og afdelingens forsøgspersoner. Endelig skal du have en positiv tilgang til opgaverne og kunne arbejde selvstændigt. Relevant erfaring med kliniske studier, diabetes/metaboliske sygdomme vil være en fordel, men ikke et krav. Ved behov vil der være oplæring i specifikke opgaver.
Center for Klinisk Metabolisk Forskning
Forskningscentret repræsenterer et innovativt forskningsmiljø med et omfattende netværk af kliniske forskere. Vi samarbejder med flere danske og udenlandske universiteter samt en række medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå den humane metabolisme og relaterede sygdomsprocesser samt på at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med metaboliske sygdomme herunder svær overvægt og relaterede sygdomme som fx ikke-alkoholisk fedtleversygdom og type 2-diabetes. Vi arbejder desuden på at øge kendskabet til metaboliske sygdomme og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere.
Vores forskningsgruppe omfatter aktuelt mere end 30 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende) samt en fast stab bestående af to professorer, to seniorforskere, en sekretær, to bioanalytikere og to projektsygeplejersker. Vores forskningsgruppe blev i 2014 udnævnt og i 2017 genudnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til aftale med Region Hovedstaden.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts 2020 kl. 12.00. Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt: Filip Krag Knop, professor, overlæge, ph.d. og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital; tlf.: 38674266; e-mail: filip.krag.knop.01@regionh.dk eller bioanalytiker Dorthe Baunbjerg Nielsen tlf.: 27209440; e-mail: dorthe.baunbjerg.nielsen@regionh.dk
Ansøgning og CV sendes elektronisk ved at følge linket.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Anne-Grete Lise Teisner - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223447 - Quick-nr.
389194 - Indrykningsdato
04-03-2020 -
Ansøgningsfrist
16-03-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Anne-Grete Lise Teisner - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223447 - Quick-nr.
389194 - Indrykningsdato
04-03-2020 -
Ansøgningsfrist
16-03-2020 (udløbet)