Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Ambulatoriet for Diabetes, hormon og overvægt på Sydvestjysk Sygehus søger lægesekretær til en fast stilling til det Syddanske Overvægtsinitiativ.

Brænder du for at arbejde som lægesekretær? Har du lyst til at indgå, som en aktiv medspiller i udvikling, implementering og daglig drift i det samlede Syddanske Overvægtsinitiativ? Så har vi en meget spændende nyoprettet stilling som lægesekretær 37 timer/uge pr. 01.05.2020 på Sydvestjysk sygehus.

Dine arbejdsområder vil primært være inden for det Syddanske Overvægtsinitiativ, hvor du skal medvirke til at lave et set up, samt facilitere og koordinere det samlede patientforløb. Du vil få mulighed for selvstændigt at være tovholder på den elektroniske del af patientjournalen og afdelingen.
Herudover vil du indgå som en del af det samlede sekretærteam i Diabetes-, hormon- og overvægtsambulatoriet, hvor du på sigt også kan medvirke i arbejdsopgaverne. Du skal være indstillet på, i et begrænset omfang og efter nærmere aftale, at være med til at dække vagter ved Fælles Akut Modtagelse.

Hvem er vi?
Ambulatoriet er en travl og dynamisk arbejdsplads med omkring 20.000 besøg om året. Vi varetager behandling af overvægt, diabetes, hormonsygdomme og har desuden en særskilt forskningsenhed.   Vi er en sekretærgruppe på 10 inklusive dig, vi yder høj faglig kvalitet og er et stærkt team som har et rigtig godt sammenhold. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, og har i hverdagen tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og diætister.

Læs mere om vores afdeling her.

Dine kompetencer:
Vi søger en uddannet lægesekretær der har lyst og evne til at arbejde forandringsvilligt og selvstændigt samt blive en del af en engageret og serviceorienteret medarbejdergruppe. Du har patienten i centrum, du har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne som de kommer. Du har et godt overblik og gode kommunikation- og samarbejdsevner. Vi ser helst, at du har erfaring med oprettelse af forløb i Bookplan, og du kender til kodning, registrering, forløbsnavne og forløbsmarkører i COSMIC – gerne som superbruger. Du skal booke og indkalde patienter og kan endvidere varetage skrivning af diktater, korrespondancer samt diverse ad hoc opgaver.

Vi tilbyder:

•                          En spændende stilling med mulighed for faglige udfordringer.

•                          Mulighed for, i samarbejde med ledelsen, at sætte præg på udvikling af arbejdsopgaverne.

•                          Mulighed for faglig udvikling via møder, kurser, netværk med kollegaer m.m.

•                          Oplæring og sparring ved kompetente kollegaer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Bibi Maron Schmidt tlf: 79184406 eller lægesekretær Linda Slot tlf: 79183114

Du kan også læse mere om SVS her(http://www.svs.dk/)

Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d.3. april 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigst muligt derefter, men det kan blive nødvendigt at ændre tidsplanen som følge af regeringens retningslinier omkrin COVID-19. I så flad vil du blive kontaktet pr. mail.

Om Det Syddanske Overvægtsinitiativ:
Sydvestjysk Sygehus vil gøre noget ved, at helbredsproblemer i nogle tilfælde opdages senere hos overvægtige medborgere end hos tynde. Derfor åbner et nyt tilbud, hvor overvægtige efter henvisning kan blive screenet for følgesygdomme. Ambulatoriet trækker på sygehusets avancerede udstyr og specialisters ekspert-viden – så forskellige fagligheder sammen kan præsentere tilbud, der kan hjælpe den enkelte. Her er der fokus på konsekvenser af overvægten og ikke selve tallet på vægten. Initiativet sigter mod også at bidrage til ny viden på området.   

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bibi Maron Schmidt
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    210496
  • Quick-nr.
    389198
  • Indrykningsdato
    04-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bibi Maron Schmidt
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    210496
  • Quick-nr.
    389198
  • Indrykningsdato
    04-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.