Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Vikar for reservelæge Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt
Børneafdelingen- og Ungeafdelingen i Kolding har en 6 måneders stilling som vikar for reservelæge ledig til besættelse pr. 1. maj 2020 eller efter aftale.
Vi søger
En dygtig og engageret reservelæge med interesse indenfor pædiatrien. Vi tilbyder et meget spændende arbejde i et godt læringsmiljø med opbakning fra erfarne kollegaer døgnet rundt.
Vi uddanner dig og har fokus på karrierevejledning. Vi har et højt fagligt niveau, og kompetencer som vi meget gerne vil videregive til nye kolleger.
Lægen skal have gode samarbejdsevner og gode kommunikative evner. Det daglige arbejde giver mulighed for vurdering og behandling af børn inden for mange af specialets fagområder.
Børne- og Ungeafdelingen i Kolding
Er en af fire pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Vi har 47 senge, hvoraf de 19 er neonatale. Vi har regionsfunktion i neonatologi og gastroenterologi (sidstnævnte i formaliseret samarbejde med H.C.Andersen Børne- og Ungehospital - OUH).
Vi dækker det pædiatriske speciale bredt og har omkring 6.000 akutte kontakter årligt.
Ambulatoriet er opdelt i specialambulatorier og har ca. 16.000 kontakter årligt. Vi prioriterer teamarbejde indenfor de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige teams.
Afdelingen prioriterer det tværfaglige samarbejde meget højt og har ansat børnepsykiater, psykologer, pædagoger, skolelærer og socialrådgiver.
Vi har en stærk kultur, hvor vi arbejder aktivt med patient- og familieinddragelse.
Forskning og uddannelse
Vi har et godt uddannelsesmiljø. Vi har en aktiv forskningsenhed med en professor, Ph.D. studerende, forskningsårsstuderende og medicinstuderende, der laver kandidatspeciale. Vi deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin. Ansøger vil have mulighed for at deltage i afdelingens aktive forskningsmiljø.
Vi modtager studerende i praktik fra det Lægevidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og vi har sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og pædagogstuderende.
Vores lægelige bemanding
Består for tiden af 16 overlæger og 6 afdelingslæger, 3 læger i hoveduddannelsesstilling, 3 introduktionsreservelægestillinger og 7 læger i almen blok og 2 uklassificeret reservelæger.
Vagter
Reservelægen indgår i forvagtslaget i 10 skiftet 2 holds drift med vagt på tjenestestedet. Forvagten er i vinterperioden fra kl. 8.00 til kl. 18.00 derudover dækker forvagterne i vinterperioden en ekstra dagfunktion fra kl. 8.00 til kl. 18.00.
For- og bagvagtslaget dækker desuden en stuegangsfunktion i weekenden. Både bagvagt og forvagt har tilstedeværelsesvagt.
Yderligere oplysninger fås hos ledende overlæge Thomas Houmann Petersen Thomas.houmann.petersen1@rsyd.dk eller hos uddannelsesansvarlig overlæge Martin Hulgaard Martin.hulgaard@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
I henhold til personalepolitikken ved sygehuset er det ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Houmann Petersen, telefon 7636 2236, mail: Thomas.Houmann.Petersen1@rsyd.dk. I øvrigt henvises til http://www.sygehuslillebaelt.dk .
Ansøgningen:
Stiles til afdelingsledelsen og ønskes sendt elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”. Ansøgningsfrist er den 23. marts 2020
Samtaler
Der forventes at ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 26. marts 2020.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Thomas Houmann Petersen - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
210594 - Quick-nr.
389566 - Indrykningsdato
10-03-2020 -
Ansøgningsfrist
23-03-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Thomas Houmann Petersen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
210594 - Quick-nr.
389566 - Indrykningsdato
10-03-2020 -
Ansøgningsfrist
23-03-2020 (udløbet)