Region Nordjylland

Ortopædkirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Overlæge i artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

En stilling som overlæge i artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital ønskes besat per 1. juni 2020 eller efter aftale.
 
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet overlægekompetence i ortopædisk kirurgi.
Det forventes at ansøgeren har bred klinisk erfaring i artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi. En ansøger med interesse for drift og udvikling af hofteskopiområdet vil blive foretrukket.
 
Herudover vil dokumenteret forskningsuddannelse og aktiv forskning inden for fagområdet, interesse for postgraduat undervisning samt organisatorisk og ledelsesmæssig uddannelse og erfaring blive tillagt betydning.
 
Ortopædkirurgi i Region Nordjylland
De ortopædkirurgiske afdelinger i Region Nordjylland er integreret i Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital. De fem ortopædkirurgiske afdelinger er organisatorisk placeret på Aalborg Universitetshospital, men der foretages aktuelt ortopædkirurgisk behandling på både Aalborg Universitetshospital (herunder Farsø Sygehus og Thisted Sygehus) og på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring og Frederikshavn.
 
Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i introduktions- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter indenfor ortopædisk kirurgi.
Afdelingen har 44 stationære senge fordelt på 2 sengeafsnit.
Aalborg Universitetshospital er level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
 
Generelle arbejdsforhold
Tjenestested
Stillingen er med hovedtjenestested i Aalborg. Da fagområdet har aktivitet på flere afdelinger, kan udetjeneste komme på tale.
 
Funktion
Overlægen vil blive tilknyttet Aalborg Universitetshospitals fagområde for artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi og skal varetage de opgaver, som findes i fagområdet sammen med den specialeansvarlige overlæge og det tilknyttede lægeteam samt øvrige fagpersoner, idet afdelingen prioriterer tværfagligt samarbejde højt.
 
Overlægen vil efter nærmere aftale få tildelt et administrativt arbejdsområde.
 
Der forventes deltagelse i den samlede afdelings opgaver, herunder den teoretiske og praktiske undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive udarbejdet en udviklingsplan.
  
Vagtforhold
Stillingen er vagtfri.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.
Der er over for Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.

For yderligere information kontakt
Ledende overlæge Christian Pedersen på telefon 97 66 24 99 eller e-mail christian.pedersen@rn.dk.
Specialeansvarlig overlæge Hans Peter Jensen på telefon 97662509 eller e-mail hapj@rn.dk
 
Ansøgningen
Ansøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Desuden skal skema med speciallægens 7 roller udfyldes

Vi modtager ansøgningen online
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christian Pedersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    6965
  • Quick-nr.
    389614
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Christian Pedersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    6965
  • Quick-nr.
    389614
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.