Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ph.d.-studerende til Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus

 

Ph.d.-studerende søges til Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus

Har du lyst til at prøve kræfter med klinisk forskning? Og har du samtidig lyst til at være en del af en veletableret forskningsgruppe med et godt kollegialt samarbejde på tværs af flere faggrupper? Vi søger en dygtig og engageret ph.d.-studerende til ph.d.-forløb. Stillingen ønskes besat per 01.08.20 eller hurtigst muligt herefter.

Enheden for Overvægtige Børn og Unge

Enheden for Overvægtige Børn og Unge holder til på Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus. Enheden er en behandlingsklinik for børn og unge med overvægt, som blev grundlagt i 2008 af overlæge i pædiatri samt forskningslektor Jens-Christian Holm. Enheden fokuserer på effektivt at behandle overvægt og dets relaterede komplikationer hos børn og unge, samt på at belyse de medicinske, psykiske og sociale konsekvenser af denne sygdom.

Udover stærke og veldokumenterede behandlingsresultater er Enhedens styrke en bred og systematisk dataindsamling, som har fundet sted kontinuerligt siden 2008. I databasen er indsamlet informationer på 3000 børn og unge i behandling for overvægt samt 3600 raske kontrolbørn.

Den omfattende dataindsamling danner grundlaget for en lang række forskningsaktiviteter, som inkluderer post-docs, ph.d.- og forskningsstuderende samt øvrige forskningsmedarbejdere, der arbejder tæt sammen med behandlingsdelen. Enheden har desuden mange spændende samarbejdsprojekter med såvel nationale som internationale forskere.

Om jobbet

Vi planlægger et ambitiøst follow-up studie, som skal genundersøge de børn og unge der tidligere har været i behandling i Enheden, samt en gruppe af kontrolbørnene. Du vil få et stort ansvar som tovholder på projektet, og lære at mestre både forskningskoordinering, forskningsledelse samt de kliniske undersøgelser. Projektet forventes at bidrage med helt unik viden om langtidseffekterne af behandling af overvægt, og afdække hvilke grupper af børn og unge i overvægtsbehandling, som er i særligt stor risiko for at udvikle følgesygdomme. Som ph.d.-studerende vil du lede din egen del af projektet, og samtidig indgå i et større forskningsfællesskab, hvor det forventes at.  

Vi leder efter kandidater som:

  • Er færdiguddannede læger, evt. med ret til selvstændigt virke

  • Har interesse for at arbejde med børn og unge

  • Er engagerede, kvikke og hårdtarbejdende

  • Bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde, og som kan se fordelen i at løfte i flok

  • Synes det er sjovt at have mange bolde i luften

Vi tilbyder:

  • Et ph.d.-forløb med grundig introduktion til klinisk forskning

  • En fagligt og socialt stærk arbejdsplads

  • Et fleksibelt og varierende arbejdsliv

  • Mulighed for selv at have stor indflydelse på udvikling af forskningsprojekter

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Yngre Læger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Læge Christine Frithioff-Bøjsøe Tlf: 50 93 25 20
E-mail: chboe@regionsjaelland.dk

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning med relevante bilag inkl. CV senest d. 3. maj 2020. Samtaler aftales individuelt.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Christine Frithioff-Bøjsøe
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    008994
  • Quick-nr.
    390164
  • Indrykningsdato
    01-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Christine Frithioff-Bøjsøe
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    008994
  • Quick-nr.
    390164
  • Indrykningsdato
    01-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job