Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Overlæge i klinisk neurofysiologi til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Overlæge i klinisk neurofysiologi søges til

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

til besættelse 1. juni 2020

 

En speciallæge i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi søges til besættelse af en stilling som overlæge pr. 1. juni 2020.

 

Vores afdeling

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling. Afdelingen varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en række højt specialiserede områder. Samtlige subspecialer indenfor neurologien er repræsenteret i afdelingen og organiseret i teams.

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit har to overlæger, en afdelingslæge, 13 neurofysiologiassistenter og bioanalytikere samt tre sekretærer. Neurologisk Afdeling har fem professorer, 15 overlæger og 10 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling 340 medarbejdere. Afsnittets teamledelse består af en specialeansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske.

Afdelingen har to sengeafsnit i Odense, et cerebrovaskulært afsnit med 18 senge og et alment neurologisk afsnit med 15 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 38 senge samt to semineurointensive senge.

Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af fem professorer samt lektorer med tilknyttede Ph.d.-studerende ved enheden.

Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU.

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit varetager følgende kliniske opgaver:

  • EMG og ENG
  • Standard EEG og langtidsvideomonitorering
  • PSG og MSLT
  • Evokerede potentialer
  • Intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM)
  • Testning af det autonome nervesystem i samarbejde med Neurologisk Forskningsenhed

 

Dine arbejdsopgaver

Stillingen ønskes besat af en ansøger som har et solidt og indgående kendskab til afsnittets opgaver.  Du vil få ansvaret for den forskningsmæssige strategi i afsnittet. Til stillingen hører endvidere funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge i relation til Klinisk Neurofysiologisk Afsnits uddannelseslæger. Der lægges derfor stor vægt på interesse i og erfaring med supervision og anerkendende og udviklende feedback.

 

Vores forventninger og dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi
  • Du har et højt fagligt niveau og indgående kendskab til afsnittets kliniske opgaver
  • Du har dokumenteret forskningserfaring
  • Du har stærke kommunikative og pædagogiske evner
  • Du vægter samarbejde med afdelingens medarbejdere og mange samarbejdspartnere højt
  • Du vægter uddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation højt
  • Du bidrager proaktivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og sikrer god trivsel i afsnittet
  • Du sikrer en vedvarende kvalitetsudvikling af afsnittets ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen

 

Nyt OUH

I 2022 står Danmarks største nybyggede universitetshospital færdigt. Nyt OUH bygges i forlængelse af Syddansk Universitet og vil udgøre et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Du vil få rig mulighed for at være med til at udvikle de nye neurologiske patientforløb. Vi er i fuld gang med at sætte det nye hold som skal føre vores afdeling ind i en ny tid med Nyt OUH.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen disponeres i forhold til de syv lægeroller. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.

 

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 75, mobil 21 64 67 56, mail: michael.oettinger@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge Alexander Hess Lindberg-Larsen, mobil 24 65 52 93, mail: Alexander.Lindberg-Larsen@rsyd.dk

 

Ansøgningsfrist

Onsdag den 22. april 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 18.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Jette Juul Jensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    210745
  • Quick-nr.
    390168
  • Indrykningsdato
    01-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Jette Juul Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    210745
  • Quick-nr.
    390168
  • Indrykningsdato
    01-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.