Region Midtjylland

Kirurgisk, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Kirurgisk Afdeling, sengeafsnit A1/A2. Sygeplejersker til barselsvikariater, Hospitalsenheden Vest, Herning

 
Da en af vore sygeplejersker har søgt nye udfordringer, og nogle af vores medarbejdere skal på barsel – så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?
 
Vi søger sygeplejersker,  fra 1/5 2020 eller efter aftale, og frem til 31/8 2021 og nogle ferievikariater fra 1/5 2020 eller efter aftale og frem til 31/12 2020, med mulighed for forlængelse.
 
Stillingerne er på fuldtid, og vagttyperne kan være i kombination mellem dag/aften eller dag/nat. Det vigtigste for os er, at der er en god balance mellem familielivet og arbejdslivet.
 
 
Lidt om Kirurgisk afdeling A1/A2:
Kirurgisk Afdeling består af 2 stationære sengeafsnits med hver 19 sengepladser. I A2 er de 4 af pladserne, gynækologiske.
Patienterne indlægges til behandling og pleje for lidelser i mave-tarmkanalen, herunder en del med colo-rectal cancer. Nogle af disse patienter får anlagt stomi. De gynækologiske patienter har overvejende nonmaligne gynækologiske lidelser.
 
Vi modtager patienter til planlagte operationer eller undersøgelser, samt patienter i akutte forløb, hvilke udgør ca. 80 %. Vi modtager også patienter via åben indlæggelse og disse er ofte i palliative forløb.
 
Der er en god variation i patientforløbene, da nogle er korte og mindre komplekse, mens andre er længerevarende og mere komplekse. Vi har stort patientflow, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er på 3,4 dag.
 
I sengeafsnittene varetages sygeplejen af sygeplejersker, og plejen er organiseret som ”makkerskab med tildelt patientpleje”. Dette betyder, at to - tre sygeplejersker arbejder tæt sammen om en gruppe patienter, som de fordeler mellem sig. Som sygeplejerske varetager du helhedspleje hos egne patienter og i makkerskabet foregår vejledning og sparring knyttet til sygeplejen. Makkerskabet giver ligeledes mulighed for at bistå hinanden med praktiske opgaver. Vi har netop afviklet SKIS (Sygeplejefaglig Kvalificering af Individuelle Kompetencer), for alle medarbejder i sengeafdelingen.
 
A1/A2 er klinisk uddannelsessted for sygeplejerskestuderende på forskellige uddannelsestrin og social og sundhedselever, hvor du som sygeplejerske deltager i den daglige vejledningsopgave.
 
 
Vi kan tilbyde dig:
  • En arbejdsplads med høj aktivitet og stort fokus på kvalitet i pleje til patienterne
  • Alsidige, udfordrende og spændende arbejdsdage, med varierede sygeplejeopgaver
  • Engagerede kolleger på forskellige kompetenceniveauer og med pæn stor aldersspredning
  • At arbejde tværfagligt tæt sammen med bl.a. læger, terapeuter og sekretærer
  • Et godt læringsmiljø, med mulighed for individuel oplæring, samt faglig udvikling og vejledning
  • En afdeling, hvor arbejdsmiljøet for medarbejderne er højt prioriteret og præget af gensidig respekt, åbenhed og en god omgangstone
  • Arbejde hver 3. weekend med 8 og 12 timers vagter, eller hver 2. weekend med 8 timers vagter
  • At søge en af afdelingens kombinationsstillinger, hvor du arbejder ca. 4 dage (på en 4 ugers plan) i vores ambulatorium eller i vores endoskopiafsnit, når du er godt funderet i det kirurgiske speciale
  • Et individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram, følg evt. link: Introduktionsprogram til A1 og A2
  • Du finder mere om os, på vores hjemmeside Kirurgisk Afdeling
       
    Vores forventninger til dig:
  • At du har interesse for kirurgisk sygepleje og trives med at patientforløb er varierede i længde og kompleksitet.
  • At du har klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne kirurgisk erfaring.
  • At du kan trives i en travl hverdag og kan arbejde selvstændigt
  • At du besidder gode samarbejdsevner
  • At du er engageret og ansvarlig i forhold til dit arbejde
  • At du har en positiv tilgang til de daglige udfordringer og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • At du er aktiv reflekterende og deltager i at udvikle afsnittets værdier og holdninger
     
     Stillings- og funktionsbeskrivelse

    Er du interesseret i yderligere informationer om stillingen, kan du henvende dig til afdelingssygeplejerskerne Laura Højland Nielsen tlf. 78435325 eller Karsten Margon tlf. 78435315. Det er muligt at få tilsendt kompetenceprofilbeskrivelser for sygeplejersker i sengeafsnit A1/A2.
     
    Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
     
    Samtaler afholdes i uge 13.
    Du kan søge jobbet online på www.ofir.dk, www.sygeplejerskejob.dk og www.rm.dk ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
     
Ansøgningen skal være os i hænde senest 19. april 2020.
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    22176
  • Quick-nr.
    390221
  • Indrykningsdato
    02-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    22176
  • Quick-nr.
    390221
  • Indrykningsdato
    02-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.