Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Sygeplejerske til medicinsk ambulatorium på Bornholms Hospital

Vi søger en kollega til et barselsvikariat i diabetesambulatoriet pr. 1. juni 2020.

Vil du være vores nye kollega?

Vi kan tilbyde dig en plads i vores diabetesteam som består af tre sygeplejersker, der sammen med 15 andre engagerede sygeplejersker dækker de ambulante funktioner. Vi vil sikre dig et struktureret introduktions- og oplæringsprogram

Om os

Du kan også forvente en arbejdsplads, hvor der er et højt fagligt niveau, og hvor der er fokus på udvikling og forbedringsarbejdet.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om hinanden mono- og tværfagligt og hvor der både er en humoristisk og omsorgsfuld omgangstone.

Vi har tæt samarbejde med læger fra både Bornholms Hospital og fra andre hospitaler, ligesom vi har et godt samarbejde med Bornholms Regionskommune og de alment praktiserende læger.

Igennem nogle år har vi været SDCC-partner og deltager i den forbindelse i forskellige nye behandlingsinitiativer for diabetes-patienter. Konkret har vi blandt andet etableret en fodklink med fast tilknyttet fodterapeut.

Som Region Hovedstadens udviklingshospital har Bornholms Hospital flere udviklingsprojekter i gang, herunder udvikling af den ambulante virksomhed i samarbejde med patienter og de øvrige aktører i sundhedsvæsnet, telemedicin med mere.

Aktuelt arbejder vi sammen med Rigshospitalet om at udvikle et tilbud om sammedags-screening til sårbare, indlagte diabetespatienter. 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har kompetencer inden for diabetes og multisygdomme og har erfaring fra ambulatoriearbejde
  • kan arbejde selvstændigt
  • har evner og erfaring i tværgående samarbejde omkring patientforløb og koordinering af dette
  • vil indgå i en velfungerende personaleenhed og bidrage til et godt arbejdsmiljø på tværs af fag og specialer
  • har lyst til at være en del af et udviklingshospital, hvor der er fokus på udvikling og forbedringsarbejde
  • har erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen

Stillingen dækker i udgangspunktet området vedrørende diabetes, herunder øjenscreening. Opgaver på tværs af specialer vil kunne opstå.

Yderligere oplysninger

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Hansen på telefon 38 67 10 07 eller mail: dorte.hansen.05@regionh.dk eller oversygeplejerske Peter Juul Jensen på telefon 38 67 10 06 eller mail: peter.juul.jensen@regionh.dk 

Har vi vækket din nysgerrighed, så tøv ikke med at søge yderligere oplysninger. Kontakt os for en uforpligtende dialog. 

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 32 timer pr. uge, men kan søges med andet timetal. 

Ansættelsesperioden er fra den 1. juni 2020 – 30. juli 2021.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 20. april 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Læs om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Dorte Hansen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    223897
  • Quick-nr.
    390286
  • Indrykningsdato
    03-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Dorte Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    223897
  • Quick-nr.
    390286
  • Indrykningsdato
    03-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job