Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Klinisk underviser i fysioterapi til Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Nykøbing F sygehus

Brænder du for at arbejde med unge og uddannelse i et fagligt inspirerende miljø?

Vi søger en udviklingsorienteret fysioterapeut til en stilling som klinisk underviser fra 1. juli 2020 eller efter aftale.

Din primære opgave vil være at arbejde med faglig og personlig udvikling hos fysioterapeutstuderende i kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. I perioder uden studerende vil du indgå i den øvrige drift i afdelingen.

Vi samarbejder med Professionshøjskolen Absalon og har fysioterapeutstuderende i kontrakt 28 uger om året. De studerende kommer på alle niveauer af fysioterapeutuddannelsen, og du vil derfor skulle understøtte mange facetter af uddannelseslivet hos de studerende. Det er med til at skabe en varieret stilling med rig mulighed for faglig kompetenceudvikling på både fysioterapeutiske og pædagogiske felter.

På sygehuset har vi et godt uddannelsesmiljø, der sikrer tværfaglige samarbejder på tværs af studieretninger.

Vi tilbyder…

  • et fagligt og personligt udviklende miljø med mulighed for videreuddannelse

  • arbejdstid tilrettelagt på hverdage uden fast vagtordning på weekend– og helligdage

  • en flok glade og sociale kollegaer, der fylder frokoststuen med snak og grin, og ses til arrangementer udenfor arbejdstiden gennem året

Vi lægger vægt på, at du…

  • er fysioterapeut med minimum to års praksiserfaring, gerne bredt funderet indenfor faget

  • har pædagogisk efteruddannelse svarende til min. 10 ECTS-point, eller gennemfører klinisk vejlederuddannelse indenfor et år efter tiltrædelse

  • har IT-kompetence på brugerniveau

  • kommunikerer åbent, tydeligt og konstruktivt både mundtligt og skriftligt

  • har gode kompetencer i engelsk skrift og tale

  • er motiveret for at bidrage til faglig sparring og udvikling i afdelingen og at sætte egne kompetencer i spil i et tværprofessionelt miljø

Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi samt pædiatri, men vi har stort fokus på, at vi er én afdeling, hvor vi alle hjælper hinanden, og du vil blive beriget med 30 engagerede kolleger, som arbejder ud fra følgende kerneopgave: I Fysio- og ergoterapeutisk afdeling samarbejder vi med patienten og relevante samarbejdspartnere om vurdering, behandling, genoptræning og kompenserende tiltag med henblik på, at patienten skal klare sig bedst muligt i hverdagen.

Afdelingen er bemandet fra kl. 7.30-17.00 alle hverdage samt fra kl. 8.00-15.00 i weekenderne og på helligdage. Som klinisk underviser i fysioterapi vil du typisk arbejde i tidsrummet 8.00 – 15.30 på hverdage og vil ikke indgå i faste weekend- og helligdagsvagter.

Samtaler forventes afholdt torsdag/fredag i uge 20.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Katrine Nielsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    009076
  • Quick-nr.
    390762
  • Indrykningsdato
    17-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Katrine Nielsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    009076
  • Quick-nr.
    390762
  • Indrykningsdato
    17-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job