Kvalitet og udvikling - Kvalitet - It
Tingvej 15, 8800 Viborg
Digitaliseringskonsulent
Vi former fremtidens digitale samarbejde med patienter i psykiatriens afdelingerHar du mod på at bidrage til vores ambition om digitalisering af psykiatrien og inddragelse af patienters og pårørendes oplysninger i behandlingen? I Psykiatrien i Region Midtjylland er der et stort fokus på PRO (Patient Reported Outcome) og andre løsninger, hvor patientens beskrivelser danner afsæt for behandlingen, og vi har travlt med at komme i gang. Derfor søger vi en konsulent til digitalt patientsamarbejde med start 1. juni 2020.
Den første opgave bliver at implementere "PRO-Psykiatri" på og i et tæt samarbejde med de enkelte afdelinger. "PRO-Psykiatri" er et nationalt projekt, der nu skal afprøves og implementeres i Midtjylland. I første omgang vil det ske som pilotdrift på to af vore afdelinger i Skejby og Herning, men der er planer om udbredelse til de andre afdelinger, så snart det giver mening.
Vi er på udkig efter dig, der kan se mulighederne i nye former for samarbejde med patienter og pårørende i behandlingen, og som samtidig vil være med til at sikre den afdelingsnære fremdrift i form af arbejdsgange og processer. Vi kan tilbyde en stilling som digitaliseringskonsulent, der er tidsbegrænset til udgangen af 2021, men med et indhold, som der også bliver meget brug for i fremtidens sundhedsvæsen.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med lokale ledere og nøglepersoner på sengeafsnit og i de ambulante klinikker. Det er vigtigt, at du evner at samarbejde med mange forskellige fagligheder, samtidig med at du kan sikre den fremdrift, der er brug for. Du får til gengæld stor indflydelse på dine opgaver og arbejdstilrettelæggelsen.
Vi ønsker, at du:
- Har en klinisk sundhedsfaglig baggrund inden for psykiatri eller sygehusvæsen fx som sygeplejerske kombineret med interesse for udvikling og it. Alternativt har du solide erfaringer med psykiatri eller sundhedsvæsen og en relevant kandidatuddannelse.
- Deler vores ambitioner om at styrke samarbejdet med patienterne i psykiatrien på nye måder og digitalisering.
- Kan planlægge, koordinere og implementere projekter, hvor der er mange fagligheder og interesser i spil.
- Er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler, der kan få dit budskab ud over rampen.
- Trives med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan samarbejde med forskelige kolleger.
Vi kan tilbyde:
- En udfordrende stilling inden for et område i rivende udvikling.
- Et fagligt fællesskab, hvor dine kompetencer kommer i spil for at kunne anvendes bedst muligt.
- Dygtige og humoristiske kolleger, der har en uformel omgangstone.
- Fleksible arbejdstider med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag når opgaverne tillader det.
Send din ansøgning senest søndag den 10. maj 2020 kl. 22. Samtaler afvikles den 14. maj. Vi vil gerne kunne ansætte dig den 1. juni eller snarest muligt.
Henvendelse om detaljer og muligheder i stillingerne er meget velkommen og kan rettes til: Kvalitets- og it-chef Lisbeth Damgaard, telefon 22 80 84 94, eller faglig koordinator Peter Juul Dalengaard, telefon 21 73 16 96.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset på fuld tid til udgangen af 2021. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med din faglige organisation. Stillingen er placeret i "Kvalitet og It", Tingvej 15, Viborg. Ud over digitale løsninger som telepsykiatri arbejder vi for eksempel med dokumentation i EPJ, patientsikkerhed, god kvalitet i patientforløb og at øge patientens stemme i organisationen.
Du må forvente, at der er aktivitet på alle hospitalerne i regionen, og vi forventer, at du har kørekort. Administrationen har til huse i Viborg og på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Vi har en flekstidsordning, der giver mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag i det omfang, opgaverne tillader det.
Psykiatri og Social står for hospitalspsykiatrien i Region Midtjylland og driver samtidig en række specialiserede dag- og døgntilbud på socialområdet. Psykiatri og Social har cirka 5.200 ansatte og er Danmarks største leverandør af opgaver på det specialiserede socialområde. Administrationen ligger på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skejby, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Psykiatriens Økonomi og Planlægningsafdeling, Socialområdets Økonomi- og Planlægningsafdeling, Kommunikation samt Kvalitet og It.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder & Regionspsykiatrien Randers & Regionspsykiatrien Midt & Regionspsykiatrien Gødstrup & Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Lisbeth Damgaard - Adresse
Tingvej 15, 8800 Viborg - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske, Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2020 - Regionens jobnr.
22338 - Quick-nr.
390889 - Indrykningsdato
24-04-2020 -
Ansøgningsfrist
10-05-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder & Regionspsykiatrien Randers & Regionspsykiatrien Midt & Regionspsykiatrien Gødstrup & Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Tingvej 15, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Lisbeth Damgaard - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske & Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2020 - Regionens jobnr.
22338 - Quick-nr.
390889 - Indrykningsdato
24-04-2020 -
Ansøgningsfrist
10-05-2020 (udløbet)