Region Midtjylland

Kirurgi, Sengeafsnit 2

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingssygeplejerkse søges til Kirurgisk sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens

Vores afdelingssygeplejerske, gennem mange år, går på pension og derfor søger vi i Kirurgisk afdeling en ny afdelingssygeplejerske pr. 1. august 2020 til Kirurgisk Sengeafsnit 2. Stillingen er på 37 timer om ugen.  
 
  • Brænder du for ledelse af fagprofessionelle mennesker?
  • Vil du som afdelingssygeplejerske gå forrest?
  • Ser du trivsel som en vigtig parameter for gode patientforløb, god kvalitet og for lyst til udvikling?
  • Kan du lede processer og skabe resultater?
  • Kan du indgå i og skabe tillidsfulde relationer?
  • Kan du se dig selv være endnu en vigtig tværfaglig samarbejdspartner i ledelsesgruppen?
Så er dig, vi gerne vil se en ansøgning fra!
 
Vi tilbyder:
  • Et afsnit med en sygeplejerskegruppe, der spænder fra helt nyuddannede til meget erfarne.
  • En kultur kendetegnet ved det gode samarbejde, hvor man taler sammen, og hvor vi øver os i også at tale om dét, der er svært.
  • Et afsnit præget af udviklingsorienterede, engagerede og meget dedikerede medarbejdere.
  • Du bliver del af en velfungerende ledergruppe med meget erfarne lederkolleger.
  • En afdeling med korte og hurtige kommunikationsveje med en uformel tone præget af respekt og lydhørhed.
  • Faglig sparring med afdelingssygeplejersker i mellemleder netværket.
  • Funktionsledelse i afsnittet med en tilknyttet overlæge.
Dine opgaver som afdelingssygeplejerske:
  • Har ansvaret for den overordnede planlægning og koordinering af gode og effektive patientforløb.
  • Iværksætter og tager ansvar for patientinddragelse.
  • Nytænker, udvikler og forankrer udviklingstiltag.
  • Udvikler personalets kompetencer og skaber høj faglighed.
  • Skaber rammer for god trivsel og det gode arbejdsmiljø.
  • Tager ansvar for arbejdstilrettelæggelse der på bedst mulig vis forener afdelingens behov med udgangspunkt i kompetencer, kontinuitet og optimal ressourceudnyttelse og samtidig tilgodeser sygeplejerskernes ønsker til en vagtplan, der kan forenes med privatlivet.
  • Samarbejder forbilledligt internt såvel som eksternt.
  • Indgår i en matrixledelse med såvel afdelingssygeplejerske kollegaen i kirurgisk afdeling som med kollegaen i det gynækologiske område.
  • Tager medansvar for afsnittets økonomi.
Kort om dig:
  • Du er sygeplejerske med bred klinisk erfaring og gerne med ledererfaring
  • Du er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse, hvis du ikke har en. (Diplom/master)
  • Du tør tænke innovativt, har værktøjer til at lede og facilitere processer, har gennemslagskraft og er god til at inddrage og følge op.
  • Du udstråler energi, er en dygtig kommunikator, er en god rollemodel og går forrest.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og understøtter medarbejdernes gode initiativer.
  • Vil bidrage til vores tværfaglige samarbejde og til kontinuerlig udvikling af dette.
Hvem er vi?:

Kirurgisk afdeling er en afdeling med ca. 100 medarbejdere i alt – hvoraf sygeplejerskegruppen udgør de 55.
Afdelingen er organiseret i kirurgisk sengeafsnit 1 og 2 samt kirurgisk klinik, som bemandes af personale fra de to sengeafsnit og derfor er fuldt integreret med sengeafsnittene.
Derudover har vi et arbejdsfællesskab med Bedøvelse, Operation og Intensiv (BOI) i vores peri- og postoperative enhed, hvor vi varetager den præ – og postoperative del af sygeplejen i et samarbejde med BOI og sygeplejersker fra de andre skærende specialer.
Vi har et tæt og konstruktiv samarbejde med BOI og Akutafdelingen med baggrund i vores fælles patientforløb.
 
I februar 2019 flyttede vi ind i to nye og flotte sengeafsnit med enestuer. I den forbindelse indgik vi som noget nyt et senge– og arbejdsfællesskab med gynækologisk afdeling på Kirurgisk Sengeafsnit 2, hvor vi nu søger en afdelingssygeplejerske. Afsnittet er fordelt på hhv. 16 kirurgiske og 4 gynækologiske senge. Den gynækologiske afdelingssygeplejerske har personaleledelsen af de gynækologiske sygeplejersker, der arbejder i sengeafsnittet, mens driftsansvaret for hele sengeafsnittet påhviler den kirurgiske afdelingssygeplejerske. Der er derfor et stort samarbejde med både den gynækologiske afdelingssygeplejerske og den kirurgiske afdelingssygeplejerske på Kirurgisk Sengeafsnit 1.
 
Kirurgisk Sengeafsnit 2 modtager patienter med sygdomme i den nedre del af mave/tarm regionen og patienter med gynækologiske lidelser, der kræver behandlingsmæssige interventioner. Vi modtager både elektive og akutte patienter.
Vi har desuden patienter i palliative forløb med åbne indlæggelser samt børn, der indlægges direkte i afsnittet til observation og eventuel operation for appendicit.
Da vi spænder over alt fra korte og hurtige patientforløb til lange og mere komplekse, giver det en meget varieret hverdag med mange sygeplejefaglige udfordringer, da vores patienter har så forskellige behov.  Der er dermed mulighed for at arbejde med grundlæggende-, palliativ og mere teknisk/instrumentel sygepleje.
Ledelsesopgaven er centreret om at understøtte sygeplejerskerne og sygeplejefagligheden i en uforudsigelig og kompleks hverdag med et stort dagligt flow og samtidig at kunne skabe overblik, strukturere, koordinere og planlægge sammen med vores kliniske koordinatorer.
Vi arbejder kontinuerligt med teaming, tavlemøder, time outs, makkerpar og kompetenceudvikling, Dette arbejde anser vi som en vigtig forudsætning for trivsel og det gode arbejdsmiljø. Det vil afdelingssygeplejersken få en stor og vigtig rolle i at fortsætte.
 
Da vi er en afdeling, der har mange snitflader og samarbejdsparter inkluderer stillingen "en dobbelt ledelsesopgave", idet vi på hospitalet har høj gensidig afhængighed mellem afdelingerne. Vi har en struktur, hvor vi alle bidrager ind i flere fora på hospitalet, og herudover har vi tætte samarbejder med mange dialoger og mødes på tværs, når det er påkrævet.
 
Hvis dette har gjort dig nysgerrig, og du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Pasgaard på 29 12 01 34. 
 
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 26. maj, og samtaler vil finde sted fredag d. 29.maj. 
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.  

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Pasgaard
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22417
  • Quick-nr.
    391189
  • Indrykningsdato
    04-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Pasgaard
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22417
  • Quick-nr.
    391189
  • Indrykningsdato
    04-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Urinvejskirurgisk klinik og ØNH- og Øjenklinikken i Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej, 1, 8930 Randers
Ledende sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske, Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afdelingsleder til Tangkær HS, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Socialområdet  |  Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
Ledende sygeplejerske

Opslået
15-04-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske eller psykolog til spændende ny stilling som souschef i Børne- og ungdomspsykiatrien, ambulatoriet forskolebørn Team 2

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Hjerteklinikken

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025