Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

overlæger/speciallæger Akutafdelingen Slagelse

Ambitiøse overlæger/speciallæger søges til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Akutafdelingen på Slagelse Sygehus har store ambitioner. Vi er i gang med Danmarks måske mest ambitiøse forbedringsprojekt indenfor det akutte patientforløb. Vores patienter skal opleve, at vores sygehuse er organiseret ud fra deres behov og værdier, således at fagligheden er, hvor patienten befinder sig. De skal have færrest mulige flytninger og føle sig som en aktiv samarbejdspartner i beslutninger om forløb, diagnose og behandling. Vi ved, at de gode patientforløb starter i Akutafdelingen, og derfor starter de store ambitioner også hos os. For at vi skal lykkes med denne målsætning, har vi brug for flere engagerede, visionære og kompetente special- og overlæger med tværfaglig og praktisk erfaring inden for de akutte orienterede specialer.

At arbejde som læge i en Akutafdeling er noget ganske særligt. Her får du brug for din brede faglighed, dine samarbejdsevner og dit gode humør. Du skal trives i en til tider hektisk dagligdag, hvor der skal handles hurtigt og konsekvent. En dagligdag hvor du skal arbejde med hurtig diagnostisk udredning og stabilisering af den akut syge patient. En dagligdag, hvor du i et team-orienteret tværfagligt, dynamisk og fagprofessionelt miljø, sikrer de bedst mulige patientforløb.

En afdeling i udvikling

Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Vi har til huse i nogle af Danmarks mest moderne rammer, som fordrer forløb, hvor den enkelte patient er i centrum. Vi er den største Akutafdeling i Region Sjælland og har mere end 75.000 kontakter årligt. Vi er ca. 300 ansatte, og har 56 akutte sengepladser.

Det her er en afdeling, hvor det kan gå rigtig stærkt, men der er også afdeling, hvor der er et stort fokus på sammenhold og faglig sparring. Jeg oplever, at mine kompetencer bliver benyttet til fulde i min dagligdag – og det er altså grunden til at jeg overhoved valgte at blive læge. Jeg gør en forskel for så mange på en enkelt arbejdsdag” Overlæge, ansat på Akutafdelingen, Slagelse Sygehus.

Vi vil være et fleksibelt sygehus, hvor fagligheden er, hvor det er meningsfuldt for den enkelte patient. Derfor har vi åbnet  et antal ekstra sengepladser på vores afdeling, hvor patienterne kan ligge i op til 48 timer inden direkte udskrivelse.

Akutafdelingens egne speciallæger indgår i en tilstedeværelses-bagvagt 24/7/365. Ud over vurdering og stabilisering af de indlagte patienter, har vi også ansvaret for vores egen skadestue. Eventuelle manglende skadestuekompetencer vil vi oplære dig i, ligesom manglende viden inden for dele af det akutmedicinske fagområde kan styrkes individuelt efter nærmere aftale.

Vores forventninger

Vi passer godt på hinanden i Akutafdelingen. Hver dag arbejder vi på at sikre den bedst mulige behandling af den akutte patient. Vi ved, at vi er bedst, når tværfagligheden er central. Derfor forventer vi, at du ønsker at være en del af fagligheden og et større fællesskab. Vi forventer, at du har faglig ildhu og erfaringen til selvstændigt at kunne varetage den akutte patientbehandling og erfaring med at supervisere yngre læger og medicinstuderende. Det er også vigtigt at du:

  • Har et akut-orienteret mindset og kontinuert søger at styrke din faglighed indenfor det akutmedicinske fagområdet

  • Kan bevare roen samt fastholde overblikket i hektiske og kritiske situationer

  • Vil medvirke til fremdrift i afdelingen samt opretholde et vedvarende patientflow i en dagligt travl akutafdeling

  • Skal være robust, motiveret, åben, omstillingsparat og god til tværfagligt samarbejde

  • Over tid videreuddanne dig mhp. at opnå speciallægegodkendelse i akutmedicin.

 

 

De generelle funktioner for bagvagtfunktion i akutafdelingen

  • < > i forhold til patienter, der er på vej ind til afdelingen og foretage en relevant initial vurdering/triagering, samt visitering

    Modtage og foretage den primære akut-vurdering af patienten

  • Iværksatte relevante undersøgelser, samt initiale (stabiliserende) behandling

  • < > at alle nødvendige tiltag hurtigt og effektivt iværksættes for at stabilisere den akut dårlige patient< > at alle nødvendige faggrupper/specialer er tilstede eller tilkaldes ved behov for dette (henvisnings / arbejdsdiagnose)

    Fungerer som Beredskabsleder i en given beredskabssituation

  • < > Crowding i akutafdelingen efter afdelingens gældende retningslinje

    Tage den svære samtale patienter/pårørende samt kollegaer herunder efter behov facilitere en debriefing (eller defusing)

Gode pendlermuligheder

Med gode togforbindelser til Slagelse station og derefter blot syv minutters gang, befinder du dig i de nye og moderne rammer i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Der er også gode pendlermuligheder med bil, hvor der kun skal bruges 1 times kørsel fra København til Slagelse Sygehus, eller en ½ times kørsel fra Odense. Der er tillige gode parkeringsforhold.

Ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist den12. juni 2020. Der vil være samtaler i uge 25 og 26. Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Ansættelse & løn sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Du bedes motivere din ansøgning og deri forholde dig til de syv lægeroller/kompetenceområder.

Hør mere om os

Hvis du ønsker at høre mere om os eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Jes Braagaard, jnbg@regionsjaelland.dk, tlf. 93 55 78 37

Specialeansvarlig overlæge Michael Dan Arvig, mdar@regionsjaelland.dk

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorte Eisensø
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009184
  • Quick-nr.
    391379
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Dorte Eisensø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009184
  • Quick-nr.
    391379
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.