Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

NIV-sygeplejerske søges til lungemedicinsk afsnit med intermediære stuer

I Lungemedicinsk afdeling L ønsker vi at styrke indsatsen for vores patienter med behov for NIV. Derfor ønsker vi at ansætte to sygeplejersker med specialiserede kompetencer inden for NIV-behandling til respirationsinsufficiente patienter.

Vi forventer, at du har erfaring inden for sygepleje til patienter med KOL og at du har bred erfaring og stor interesse for NIV-behandling i lungemedicinsk regi.

På L13 modtager vi patienter i respiratorisk acidose, døgnet rundt alle ugens dage. Når acidosen konstateres i vores skadestue, modtagelse eller på et andet sengeafsnit køres patienten direkte til afdeling L, da vi er de eneste (sammen med intensiv) som kan opstarte og varetage NIV behandling på Bispebjerg Hospital.

Som NIV-sygeplejerske vil dine primære opgaver være at varetage pleje og behandling af patienter i NIV. Du vil ligeledes være ansvarlig for at supervisere dine nyere kolleger, når de passer patienter med NIV.

Du vil indgå i normeringen sammen med afsnittets øvrige sygeplejersker, men vil have et tæt samarbejde med vores NIV-ansvarlige speciallæge.

Du vil blive en del af vores NIV-ressourcegruppe og vil have det overordnede ansvar for planlægning af undervisning i NIV-behandling samt have overordnet tilsyn med vores NIV-apparater. Du vil lære at aflæse NIV-maskinens SD-kort samt få kendskab til mere avancerede indstillinger af maskinen og til hjemme-NIV apparater. Du skal varetage kontakten til vores Medicotekniske udbyder og vil have mulighed for at deltage i samarbejde både på tværs af hospitalet med anæstesiafdelingen samt med andre lungemedicinske afdelinger på Sjælland. Der vil være mulighed for at deltage i fx masterclass m.v.

Om os:

Lungemedicinsk afdeling L består 2 sengeafsnit med i alt 38 senge, et stort specialeambulatorium, en lungecancerudredningsenhed samt en stor forskningsenhed.

På afsnit L13 har vi 16 sengepladser, hvor 4 er intermediære. På intermediær placeres de patienter som har et øget observations- og plejebehov og bemandingen er derfor også højere end i det øvrige sengeafsnit.

Der er i stabsfunktioner til plejegruppen ansat en klinisk sygeplejerskespecialist med hovedansvar for udvikling af sygeplejen for afdelingens sygeplejersker, samt en klinisk underviser med hovedansvar for uddannelse af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter.

Der er i afdelingen ansat sygeplejersker med klinisk specialfunktion, der varetager introduktion og oplæring af de nyansatte i afdelingen samt kompetenceudvikling og klinisk undervisning af personalet.

Afsnittet har vores egen fysioterapeut, som både bistår ved forflytninger, er behjælpelig med at skaffe de korrekte hjælpemidler og som desuden fungerer som tovholder med det tværsektorielle samarbejde, og skriver PFP i samarbejde med plejepersonalet.

Vores patientgrundlag er patienter med:

  • KOL i forværring - patienter til akut NIV-behandling
  • Akut svær astma - unge som ældre og allergiske reaktioner.
  • Svære infektioner, pneumoni, sepsis og empyem.
  • Akut opstået pneumothorax og pleje af patienter med dræn
  • Komplikationer til lungecancer og patienter i terminalt stadiet
  • COVID-19 med svære respiratoriske problematikker

Vi er en personalegruppe som er opmærksomme på at tage hensyn til hinanden og vores forskelligheder. Vores personalegruppe er præget af højt fagligt niveau med respekt for hinanden. Der er en stor arbejdsglæde og trivsel i personalegruppen, hvilket er noget vi lægger stor vægt på. Vi har et godt sammenhold, og derfor er du aldrig alene.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte afdelingssygeplejerske Eva Geyer på telefon 30914733. Du er desuden meget velkommen til at komme forbi til en uformel samtale og en rundvisning i afsnittet.

Stillingen er på 32-37 timer, med arbejde hver tredje weekend.

Ansættelse pr 1. august

Ansøgningsfrist 15. juni 2020

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Eva Geyer
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224342
  • Quick-nr.
    391381
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Eva Geyer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224342
  • Quick-nr.
    391381
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.