Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Er du nyuddannet sygeplejerske og leder du efter et godt læringsmiljø hvor du kan dygtiggøre dig indenfor akut sygepleje?

Så har vi et job til dig!

Vi kan tilbyde dig en drømmende start på din karriere:

Vi tilbyder nyuddannede sygeplejersker et toårigt oplærings-forløb, med bla. 4 dages introduktionskursus til specialet, en lang og tryg introduktion i afsnittet på 2-3 måneder og seks dages kursus om observation og pleje og behandling til kritisk syge patienter.

Kort sagt, om os:

Vi er et lungemedicinsk afsnit, som ligger på Byens Hospital, både smukt og centralt. Vi har kritisk syge patienter hver dag, vi er drønskarpe til vores ABC, vi har det sjovt sammen og vi elsker at lære vores nye kolleger alt hvad vi ved og kan. Vi er en højt specialiseret afdeling, med mange kompetente ildsjæle som værdsætter et godt arbejds- og læringsmiljø, vi har tilfredse patienter og pårørende og vi har altid tid til faglig sparring, refleksion og til at hjælpe hinanden!

Vores patientgrundlag er patienter med:

  • KOL i forværring - patienter til akut NIV-behandling
  • Akut svær astma - unge som ældre og allergiske reaktioner.
  • Svære infektioner, pneumoni, sepsis og empyem
  • Akut opstået pneumothorax og pleje af patienter med dræn
  • Komplikationer til lungecancer og patienter i terminalt stadiet
  • COVID-19 med svære respiratoriske problematikker

 Introduktion

Som nyuddannet og nyansat sygeplejerske hos os vil du deltage i et toårigt oplærings-forløb, som starter med en formaliseret introduktion på 4-6 uger, hvor du er udenfor normeringen. Vores postgraduate underviser, Julie, bliver din daglige mentor, der vil gå med dig de første 3-4 uger af din ansættelse og herefter vil følge dig tæt resten af din introduktion. Hun vil sammen med afdelingssygeplejersken og dig holde evaluerende samtaler og således vurdere hvordan din videre udvikling og oplæring skal foregå.

Hvis du senere ønsker at arbejde på afsnittets intermediære stuer, hvor de sygeste patienter er, vil du have mulighed for at komme på kursus i intermediær sygepleje indenfor de første to år af din ansættelse.

Vi har et kompetenceprogram og et oplæringsprogram som understøtter din kontinuerlige oplæring, læring og udvikling i de første to år af din ansættelse. Herefter vil der være mulighed for at dygtiggøre dig yderligere enten internt i afdelingen eller kurser eller uddannelser inden for akut sygepleje.

 

Kontakt gerne vores afdelingssygeplejerske Eva hvis du ønsker at komme til en uforpligtende rundvisning og samtale, hvor der er rig mulighed for at få besvaret dine spørgsmål om specialet, vores læringsmiljø eller hvad end du er nysgerrig på.

Afdelingssygeplejerske Eva Geyer kan træffes på telefon 30914733 eller eva.dyhrberg.geyer.01@regionh.dk 

Ansættelse pr 1. juli 2020 eller efter aftale

Ansøgningsfrist 22. juni, samtaler afholdes løbende

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Eva Geyer
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224345
  • Quick-nr.
    391395
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Eva Geyer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224345
  • Quick-nr.
    391395
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.