Hormon- og Stofskiftesygdomme: Sekretariat
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sekretariatet på Endokrinologisk afdeling, Klinik Medicin og Akut, Aalborg UH søger en dygtig kollega – er det dig?
Er du en glad og energisk sekretær, der har lyst til, at blive en del af vores lægesekretærteam?Er du frisk på nye udfordringer og ønsker du en spændende hverdag med indflydelse og ansvar?
Er du klar til weekendarbejde en 5-6 dage om året, hvor du naturligvis får kompensationsfri?
Svarer du ja til ovenstående? Så ér det måske dig vi søger til en fuldtidsstilling i fællessekretariatet i Endokrinologisk Afdeling.
Hvad tilbyder vi dig?
Som lægesekretær hos os vil du få primær funktion i vores fællessekretariat, hvor du vil indgå i det ambulante arbejde. Herudover vil du også få en tilknytning til vores sengeafdeling, hvor du i samarbejde med en kollega, skal sikre den daglige drift.
Stillingen giver også mulighed for, at byde ind på forskellige administrative opgaver.
Du vil få en flok søde, hjælpsomme og dygtige kolleger, som vil sørge for, at du bliver lært op i alle funktioner.
Hvad tilbyder du os?
Vi forventer, at du har et godt humør og vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø, som vi vægter meget højt.
Du er omstillingsparat, kan prioritere dine opgaver og er positivt indstillet over for nye tiltag, der præger vores hverdag.
Vi er her for at sikre gode patientforløb, så du er selvfølgelig serviceminded og professionel i forhold til, at yde den bedste service for såvel patienter som samarbejdspartnere.
Du har et godt kendskab til hospitalets IT-systemer (EPJ, PAS, Bookplan og Office-pakken), og det er helt afgørende, at du har godkendt uddannelse i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.
Endokrinologisk afdeling
Endokrinologisk afdeling er Region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme. Afdelingen arbejder i fællesskab med Steno Diabetes Center Nordjylland på, at forbedre behandlingen for regionens borgere med diabetes. Endokrinologisk afdeling indgår i Klinik Medicin og Akut, og holder til i Medicinerhuset.
Endokrinologisk afdeling består af:
- Sengeafsnit 8V, som har 16 sengepladser
- Ambulatorium, hvor der ses ca. 8000 patienter årligt
- Osteoporoseklinik, hvor der hvert år udføres ca. 8000 knoglemineralskanninger
- Dagafsnit for diabetespatienter
- Bioanalytisk Afsnit som udfører jodoptagelsesmålinger, øjenbaggrundsfotografering, knoglemineralmåling m.m.
- Forskningsafsnit som er involveret i forskning og udvikling indenfor alle endokrinologiske fagområder
Steno Diabetes Center Nordjylland
Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) var en realitet pr. 1. januar 2018 på baggrund af en donation fra Novo Nordisk Fonden. SDCN bliver en del af et nationalt netværk af diabetescentre i Danmark, der sammen skal arbejde for, at danskere med diabetes får et godt og langt liv med høj livskvalitet uden følgesygdomme. Med samarbejdet ønsker parterne, at løfte diabetesindsatsen til et internationalt niveau og gøre en betydelig positiv forskel for alle borgere med diabetes i Region Nordjylland og i Danmark.
Centret skal være omdrejningspunktet for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet i Region Nordjylland. Det gælder internt i Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland, alment praktiserende læger, de nordjyske kommuner, Aalborg Universitet m.fl.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitssekretær Lotte Bibi Back på tlf. 9766 3631 eller mail l.back@rn.dk
Du er også meget velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg i afdelingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi forventer, at holde samtaler den 28. maj 2020.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Lotte Bibi Back - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2020 - Regionens jobnr.
7169 - Quick-nr.
391733 - Indrykningsdato
14-05-2020 -
Ansøgningsfrist
27-05-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Lotte Bibi Back - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2020 - Regionens jobnr.
7169 - Quick-nr.
391733 - Indrykningsdato
14-05-2020 -
Ansøgningsfrist
27-05-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
lægesekretærkollega/sundhedsadministrativ koordinator
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator - Vi søger ny kollega, så kom og bliv en del af vores stærke team i Akut- og Traumecenter
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025