Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Overfysioterapeut eller ledende ergoterapeut til neurosengeafsnit 12 og 13, Regionshospitalet Skive

En fast stilling som overfysioterapeut/ledende ergoterapeut på neurorehabiliteringsafsnit 12 og 13, Regionshospitalet Skive, er ledig til besættelse pr. 1. august 2020 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Vi søger en ny overfysioterapeut/ledende ergoterapeut, der:
  • trives på et dynamisk udviklingshospital, hvor der er fokus på udvikling og forskning i forhold til patientopgaven
  • besidder en sikker terapeutfaglig identitet og tillige gerne erfaring inden for det neurorehabiliterende område
  • har erfaring med organisatorisk ledelse og om muligt gerne inden for neurorehabilitering
  • har erfaring i tværfagligt teamsamarbejde og finder energi og drivkraft i interpersonelle samarbejde
  • kan inspirere til kompetenceudvikling og kreativitet, primært i afsnittene, men også på tværs i Hammel Neurocenter
  • tør gå i professionel dialog med lederkollegaer, i et tillidsfuldt og respektfuldt ledelsesrum
  • har gode administrative evner og gerne erfaring med økonomistyring
Vi søger en visionær leder, der har lyst og evner til at sikre patienter indlagt på sengeafsnit 12 og 13 i et tværfagligt sammenhængende patientforløb på et fagligt højt niveau. Du skal være en dygtig personaleleder, der kan skabe og vedligeholde givende, dynamiske og konstruktive relationer. Du har evnen og viljen til omstilling og fornyelse, og du kan prioritere og tilpasse opgaveløsningen i forhold til de udfordringer, der dukker op.

Vi tilbyder høj grad af indflydelse på den retning sengeafsnittene udvikler sig i og rigtig gode sparrings- og udviklingsmuligheder for dit personlige lederskab. Der er en stabil og meget kompetent medarbejderstab, der i høj grad bidrager til et godt rehabiliteringsforløb for den enkelte patient.

Som overfysioterapeut/ledende ergoterapeut bliver du en del af et tværfagligt lederteam, der udover overfysioterapeut/ledende ergoterapeut består en afdelingssygeplejerske, 1 overlæge og 1 afdelingslæge. Sengeafsnit 12+13 har 27 sengepladser, der modtager patienter fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland til regional neurorehabilitering. Skive har både patientforløb inden for det sensomotoriske og kognitive område.

Til afsnittene er tilknyttet læger, sygeplejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter, logopæder, neuropsykologer, sekretær og socialrådgiver.

Du har sammen med afdelingssygeplejerske det samlede ledelsesansvar for en tværfaglig personalegruppe på ca. 80 medarbejdere.

Du vil som overfysioterapeut/ledende ergoterapeut indgå i den tværfaglige ledergruppe på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Som afsnitsleder vil du desuden både deltage i og tage ansvar for en række tværgående forsknings- og udviklingsopgaver efter nærmere aftale med centerledelsen.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse for overfysioterapeut her.
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse for ledende terapeut her.

Om sengeafsnit 12 og 13
Neurosengeafsnit 12 og 13 er en del af Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der har ansvaret for regional neurorehabilitering i Region Midtjylland og højtspecialiserede rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark med et patientgrundlag på ca. 3 mio. indbyggere.

Hospitalet har i alt 118 senge fordelt på 52 højtspecialiserede pladser og 64 regionale pladser fordelt med 24 i Hammel, 27 i Skive og 13 i Lemvig. Herudover 5 neurointensive sengepladser i Silkeborg.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har ca. 630 ansatte, fordelt på tre matrikler.

Neurorehabiliteringen foregår i 4 subspecialer med i alt 10 sengeafsnit.

Forskning, udvikling og uddannelse prioriteres højt og vi har et bredt samarbejde med andre forskningsbaserede neurorehabiliteringsenheder i såvel Danmark som i udlandet.

Centerledelsen udgøres af en ledende overlæge, en oversygeplejerske samt en
ledende terapeut.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Helle Dybkjær, tlf. 2144 6383 eller afdelingssygeplejerske Lone Kristensen tlf. 2013 7134.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 3. juni 2020.05.14

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 24.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Helle Dybkjær
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22583
  • Quick-nr.
    391785
  • Indrykningsdato
    14-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Helle Dybkjær
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22583
  • Quick-nr.
    391785
  • Indrykningsdato
    14-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.