Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester

Psykolog til barselsvikariat i Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup

Har du lyst til at varetager behandlingen af patienter med PTSD og personlighedsforstyrrelse? Så har vi et ledigt barselsvikariat.

 

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium

Psykoterapeutisk Ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet er delt i 3 teams med hver deres teamleder og en fælles ledende overlæge. Vi modtager patienter fra Central Visitationen til de politisk bestemte pakkeforløb indenfor diagnoserne angst, depression, bipolar lidelse, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur, PTSD, ADHD og autisme.

 

Om jobbet og dine ansvarsområder

I Psykoterapeutisk ambulatorium arbejder vi evidensbaseret med bl.a. dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret terapi, prolonged exposure, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og psykodynamisk terapi. Vi har behandlere, der arbejder primært med en patientgruppe og behandlere, der har arbejdsopgaver på tværs af de psykoterapeutiske teams, dette afhængigt af behandlerens kompetencer, interesser og ressourcer. Alle behandlere har en fast tilknytning til et team.

Du skal varetage vurdering/diagnostisk udredning samt psykoterapeutisk behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelse og/eller PTSD, dette foregår i gruppe eller individuelt. Der vil løbende være pårørendearbejde, supervisions- eller undervisningsopgaver. Det endelige stillingsindhold sammensættes ud fra ansøgers kompetencer.

 

Vores forventninger til dig

Vi foretrækker, at du har uddannelse og erfaring indenfor dialektisk adfærdsterapi (DAT) og prolonged exposure (PE) samt med psykiatrisk erfaring og viden om psykopatologi.

Gode samarbejdsevner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver forudsættes. Desuden har du evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb inden for den organisatoriske ramme, der er givet. 

 

Vi tilbyder 

En dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere, der består af sekretærer, overlæger, sygeplejersker, ergoterapeut, socialrådgivere, psykologer, yngre læger og specialpsykologstuderende.

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er vagt- og weekendfri.

Det er tale om et barselsvikariat, der ønskes besat snarest muligt. Vikariatet løber året ud med evt. mulighed for forlængelse. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via link senest fredag den 29. maj 2020 kl. 12:00. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. 

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Vestentoft på e-mail: marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk eller ved at kontakte sekretariatet på 38645530 og bed om at blive ringet op.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Marianne Vestentoft
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224510
  • Quick-nr.
    391837
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Kontaktperson
    Marianne Vestentoft
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224510
  • Quick-nr.
    391837
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.