Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Overlæge/afdelingslæge, Kardiologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge
Overlæge/afdelingslæge, Kardiologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge
Kardiologisk Afdeling søger en speciallæge med stærke kliniske kompetencer indenfor non-invasiv iskæmi med fokus på stuegang, ambulant kontrol af kompleks iskæmi og specialbehandling af patienter med hyperkolesterolæmi, der kræver hospitalsinvolvering inklusiv familiær hyperkolesterolæmi. Der vil også være fokus på billeddannelse med aktiv deltagelse i udvikling af vores MR-funktion. Desuden søges en læge, der med organisatoriske evner kan deltage i vagtplanlægningen for hele afdelingen. Slutteligt vægtes fortsat forskningsaktivitet. Således fokuseres på de tre støtter som vores organisation er bygget på; høje kliniske standarder, en stabil organisation samt et fokus på udvikling ved hjælp af forskning.
Afdelingen
Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidigt påhviler afdelingen et større ansvar for, at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, således at vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt heri over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.
Afdelingen har efter fusionen i Roskilde 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokardit, voksne med medfødte hjertesygdomme, familieudredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling.
Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.
Desuden har kardiologisk afdelingsledelse ansvaret for den Karkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, der varetager elektiv åben infrarenal, åben central og perifer karkirurgi, supra-aortikal/carotiskirurgi samt dialyse-adgang/access-kirurgi. Den karkirurgiske sektion er organisatorisk en del af Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Sektionen råder over 8 sengepladser og 3 senge til dagkirurgi. Daglig ambulatorieaktivitet samt 5 operationsleje og 4 endovaskulære lejer ugentligt på Operations- og Røntgenafdeling.
Afdelingens lægestab og vagtbemanding
Vi er 1 professor, 38 overlæger, 4 1. reservelæger og 17 reservelæger. Afdelingen havde i 2019 25.000 ambulante konsultationer og mere end 4000 invasive undersøgelser og procedurer og 4400 indlæggelser. Overlæger med non-invasiv funktion har udefunktion i Køge i dagtiden. Overlæger, afdelingslæger og H-læger i bagvagt deltager i 12 skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5 skiftet PCI-vagt og 5 skiftet arytmi-vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelses vagt for reservelæger i Roskilde.
Forskning
Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet Ph.d. studerende, Post.doc sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. En stor andel af overlægerne i afdelingen er aktive forskere og med i større forskningsmiljøer både nationalt og internationalt inden for blandt andet invasiv kardiologi og endokardit. Forskningen i sygeplejen omhandler screening for hjertekarsygdom og multicenterprojekter, der ser på patientforløb efter PCI. Det indebærer publikationer inden for en bred vifte af kardiologiske problemstillinger.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen vil ske indenfor den interregionale aftale om ansættelse af overlæger og afdelingslæger.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. og 30. juni 2020
Tiltrædelse per d. 1. september 2020 eller snarest derefter.
Ved nærmere oplysninger kan ledende overlæge Matias Greve Lindholm kontaktes på mail mgl@regionsjaelland.dk eller telefon 23 32 77 58.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Matias Lindholm - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
009286 - Quick-nr.
391918 - Indrykningsdato
18-05-2020 -
Ansøgningsfrist
11-06-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Matias Lindholm - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
009286 - Quick-nr.
391918 - Indrykningsdato
18-05-2020 -
Ansøgningsfrist
11-06-2020 (udløbet)