Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Områdesansvarlig overlæge søges til Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital med placering i Akutklinikken Frederikssund

Udviklingen af vores Akutmodtagelse med implementeringen af det akutmedicinske speciale går godt. Der er styr på rammen i forhold til hvordan vi strukturerer afdelingen og når vores målsætning om en stor selvstændig Akutmodtagelse i 2024, når vi flytter ind på Nyt Hospital Nordsjælland udenfor Hillerød. I Frederikssund vil der i 2024 blive etableret et Sundhedshus for medicinske patienter og skadepatienter, der kan behandles uden det store hospitals ressourcer.

I Akutklinikken Frederikssund har vi brug for en områdeansvarlig overlæge til bagvagtsfunktion i den medicinske del, til at sikre kontinuitet, udvikling og flow i opgaveløsningen. Opgaven varetages i dag af de medicinske specialer på skift. Du kommer til dagligt at arbejde sammen med - og supervisere - to yngre læger fra de medicinske specialer i huset. Der vil også være uddannelse af medicinstuderende.

Som områdesansvarlig læge i Akutklinikken har du et tæt samarbejde med Akutklinikkens 15 sygeplejersker og 6 sekretærer. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for hele det akut ambulante område i Akutafdelingen og er fysisk tilstede i Akutklinikken 1-2 dage om ugen, men kan altid nås per telefon. Akutklinikken har også en sygeplejerske med specialistfunktion, med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet.

Patienterne henvises til Akutklinikken via CVI fra egen læge eller fra 1813 til behandling og evt. indlæggelse på Frederikssund Hospital.  Vi modtager 15-25 kardiologiske, lungemedicinske og infektionsmedicinske patienter per dag i tidsrummet 09:00-14:30.

Der modtages ikke kørsel A patienter eller traumepatienter i Frederikssund, men det sker at selvhenvendere og nogle af de henviste patienter bliver triagerede røde ved ankomst. Der er anæstesiberedskab hele døgnet i Frederikssund, og billeddiagnostik og laboratoriefaciliteter i Akutklinikkens åbningstid.

Derudover modtager vi skadepatienter, som behandles af Akutklinikkens behandlersygeplejersker og læger fra Ortopædkirurgisk Afdeling i Hillerød. Om aftenen og i weekenden er der vagtlæge og to behandlersygeplejersker i vagt. 

Som bagvagt er det dig der beslutter, hvilke patienter der skal visiteres til indlæggelse og hvilke patienter vi kan færdigbehandle i Akutklinikken indenfor åbningstiden kl. 9:00-17:00. Der er også mulighed for at udlægge patienter i hjemmet, hvor Akutafdelingens udekørende team behandler patienten i samarbejde med kommunens akutteam, med Akutbagvagten i Hillerød som behandlingsansvarlig.

Det vil være dig der lægger linjen for de medicinske undersøgelser og behandlinger i afsnittet, og i samarbejde med medarbejderne og afdelingssygeplejersken udvikler og forbedrer arbejdsgangene.

Indtil nu har flere af vores patienter ankommet lidt op ad dagen med en subakut problematik, som vi ikke kan nå at færdigbehandle indenfor åbningstiden. For at undgå indlæggelse i sengeafdelingen, vil vi derfor udvikle et subakut tilbud, hvor patienterne møder kl. 9 dagen efter, at de er henvist, og færdigbehandles i Akutklinikken, eventuelt suppleret med udlæggelse i hjemmet. Sammen med afdelingssygeplejersken og Akutklinikkens øvrige personale vil det være dig, der opstarter og udvikler dette tilbud, og kommunikerer med de praktiserende læger i forhold til, hvilke patienter og diagnoser der kan indgå.

Størstedelen af Akutklinikkens sygeplejersker og sekretærer er meget erfarne. De har et ønske om lægelig sparring og undervisning – gerne tværfagligt sammen med de unge læger. Vi forventer, at du vil være en drivende kraft i dette.

Som udgangspunkt er stillingen som områdesansvarlig overlæge vagtfri, men hvis du ønsker det, er der også mulighed for at tage enkelte vagter som Akutbagvagt i Akutmodtagelsen i Hillerød. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i en Akutafdeling, hvor der er en stor diversitet i inflowet af patienter, både i forhold til klinisk problemstilling, men også i forhold til hvornår og hvor tæt patienterne ankommer.

Vi tilbyder dig at arbejde i en Akutklinik, hvor arbejdsmiljøet er godt. En fælles og stærk afdelingsledelse er enige om vejen til målet for en etablering af det akutmedicinske speciale og dette understøtter det gode tværfaglige teamarbejde, hvor alle trækker i samme retning og med håndfasthed og glæde er fælles om at nå i mål.

Det forventes, at du er speciallæge i et akut relevant speciale og at du har bred klinisk erfaring indenfor modtagelse og behandling af akutte patienter. Efter ønsker og behov tilbydes uddannelse indenfor det akutmedicinske kompetenceområde, ex. akutmedicinsk ultralyd.

Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte Kitten Engell Weber, ledende overlæge med speciale i akut- og almen medicin på 2620 8865 eller på kitten.engell.weber@regionh.dk eller Marina Bäck-Mønsted, afdelingssygeplejerske på 4829 6898.

Du er også velkommen til et uforpligtende besøg. Ring til en af os, så aftaler vi en tid.

 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
 

Ansøgningsfrist:

Ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 20. august 2020.

Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 25. august 2020 om formiddagen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Kitten Weber
    kitten.engell.weber@regionh.dk
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akut Medicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224549
  • Quick-nr.
    391919
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Kitten Weber
    kitten.engell.weber@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akut Medicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224549
  • Quick-nr.
    391919
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Områdesansvarlig overlæge søges til Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital med placering i Akutklinikken Frederikssund"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.