Region Midtjylland

Akutafdelingen, sekretærer og ledelse

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Lægesekretærer til Akutafdelingen i Randers

Kan du lide ansvar, skønne kolleger, hverdagsfri og blå blink? Akutafdelingen i Randers har det hele og mere til.


Kom og vær kollega med mig fordi………

".... vi elsker vores arbejde."

"….  du trives på en arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig fra den forrige.  Her blæser vinden i mange retninger, og vi keder os sjældent.
Akutafdelingen dækker over mere end ét speciale, og det giver en stor berøringsflade med mange forskellige typer patienter og fagpersoner, som alle bidrager til den varierede hverdag."

"…. vi er bedst sammen."

"…. vi har det godt sammen med god energi i lægesekretærgruppen og et fantastisk godt tværfagligt samarbejde med serviceassistenter, sygeplejersker, læger og andet godtfolk der lægger vejen forbi Akutafdelingen."

"….   her er højt til loftet og høj faglighed."

"….  vi har en god og indholdsrig arbejdsdag, hvor vi sætter trivsel højt."

"…. du kan se fordele i at have skiftende arbejdstider, hvor der både er plads til de langsomme morgener med børnene og til fridage midt på ugen. Vi arbejder også i weekender, hvor stemningen er helt særlig."

"….  vi har plads til forskelligheder"

Venlig hilsen
Sekretærerne i Akutafdelingen.

Vi ønsker os ansøgninger fra alle uddannede lægesekretærer, der har lyst til at arbejde med korte intense patientforløb uden bunker.
I Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers arbejder vi både dag-, aften- og nat, 24/7-365. Vores mødetider er 7.00 – 15.00, 10.00 – 18.00, 15.00 – 23.00 og 23.00 – 07.00.
Vi arbejder hver 3. weekend, og du har selv indflydelse på din arbejdsplan via MinTid.
Det giver gode muligheder for at planlægge sig ud af de ting, som er vigtige for at balancen mellem arbejds- og privatlivet fungerer.

Du vil få kolleger og ledelse, som alle er fleksible og glade for at gå på arbejde. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden med at få både vagtplan, arbejdsopgaver og forandringer til at gå op i en højere enhed.

Akutafdelingen er hospitalets hoveddør for alle specialer. Det betyder stort flow, travlhed og uforudsigelige arbejdsdage. Hos os arbejder sekretærerne i forreste række. Vi er de første der siger velkommen til både patienter og pårørende, derfor har vi en særlig opgave med at hjælpe alle godt på vej i deres kontakt med os. Dette gælder både ved fysisk fremmøde og telefonisk henvendelse til afdelingen. Afbrydelser er et vilkår og alle henvendelser til afdelingen skal behandles professionelt og imødekommende.

Sekretærerne spiller også en rolle i forbindelse med traumer/akut medicinsk kald, så vi har brug for, at du kan omstille dig fra én opgave til en anden med meget kort varsel.

Hos os får du et bredt kendskab til alle specialer. Ved akut patientbehandling er tidstro registrering og dokumentation ekstra vigtig, derfor skriver vi alle typer notater hele døgnet.

Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, ansøgere forventes at bidrage positivt til at styrke og udvikle dette. I samarbejdet har vi fokus på hvad der er bedst for patienten.
Vi arbejder aktivt med positiv tilgang til arbejdet, og den enkeltes ansvar for at bidrage til det gode daglige arbejdsmiljø. Det forventer vi også af vores nye kolleger.

Du kan søge, hvis nedenstående ligner dit CV:
- Uddannet lægesekretær eller lægesekretærelev i sidste praktikperiode
- Nuværende daglig bruger af MidtEPJ
- Klar på nye ideer
- Fokus på effektive arbejdsgange
- Omstiller hurtigt til andre opgaver
- Glad og med positivt livssyn
- Ønske om skiftende arbejdstider
- Stolthed over at være ualmindeligt dygtig til det almindelige

Vores tilbud: 
- Mentorordning i starten af din ansættelse
- en afdeling med positiv energi og engagement
- imødekommende kolleger
- synlig og visionær ledelse
- en arbejdsplads med fokus på patienten
- et hospital med en stærk kultur

Ansøgningsfrist 07.06.20
Samtaler afholdes i uge 25
Ansættelse per 01.08.20 eller efter aftale.

Timetal efter aftale.

Skulle du ønske yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Christine Thorup, tlf. 2684 8164, mail chrlaurs@rm.dk

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgere uden relevant uddannelse og erfaring vil ikke komme i betragtning.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Ledende lægesekretær Christine Thorup
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22611
  • Quick-nr.
    391950
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Ledende lægesekretær Christine Thorup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22611
  • Quick-nr.
    391950
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.