Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Brænder du for akut psykiatri og arbejdet med intensive forløb? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som overlæge.

Her får du en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. Stillingen ønskes besat som overlæge med afsnitsledelse.

Velkommen indenfor hos C3
C3 har 12 intensive senge, som er placeret vis á vis med akutmodtagelsen – men er et selvstændigt afsnit med eget optageområde og botilbud tilknyttet på linje med de øvrige tre intensive afsnit. 

Der er mulighed for at tænke samarbejde og patientforløb på tværs med akutmodtagelsen, der ledelsesmæssigt er samlet med C3. Afsnittet modtager fx afrusere, der har brug for intensivt afsnit. 

Tilsynsfunktionen på Amager Hospital er en anden mulighed for at tænke samarbejde også på tværs af sygehuse. Aktuelt er denne funktion delt mellem flere overlæger. 

Afsnittet har haft stor fokus på at nedbringe bæltefikseringer, bl.a. ved at implementere ”Safewards” modellen; en systematisk tilgang til patientkommunikation og sikkerhed. Speciallægen forventes at indgå i afsnittets og centerets samlede arbejde med at nedbringe bæltefikseringer og anvende Safewards interventionerne, som plejepersonalet er meget engagerede i. 

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Du vil få klinisk funktion i C3:

  • Gennemgange af nye patienter i samarbejde med YL dagligt. 
  • Varetage fokuseret udredning, behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud
  • Supervision af forvagters gennemgange og stuegang 
  • Supervision af tværfagligt personale

Afsnitsledelse:

  • Ugentligt forbedringsmøde med afsnitslederne i døgnafsnit
  • Ugentligt forbedringsmøde i afsnittet med medarbejderne
  • Dialogmøder med Centerledelsen
  • Fire årlige ledertemadage på tværs af centeret
  • Samarbejde om udvikling i afsnittet med afdelingssygeplejerske
  • Månedlig taskforce for nedbringelse af tvang

Hvad tilbyder vi dig?

  • sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med daglig mulighed for undervisning. Har du interesse for forskning er der flere muligheder herfor – Psykiatrisk Center Amager er i gang med at opbygge forskningsenhed med fokus på socialt udsatte, særligt hjemløshed, men også patientens oplevelse af tvangsindgreb.
  • medarbejdere og synlige ledere med engagement, humor og god kollegial sparring 

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • er speciallæge i psykiatri
  • trives med flere sideløbende opgaver
  • er beslutningsdygtig
  • har øje for detaljer trods travlhed
  • kan skabe ro og overblik

Om os
Afsnittet har en velfungerende personalegruppe, der udover overlægen består af 2 læger under uddannelse, afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og lægesekretær. Der er et godt samarbejde på tværs i huset, både mellem afsnit og i lægegruppen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2020 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

Region Hovedstaden indfører per 1. januar 2020 ”røgfrie arbejdspladser”. Det vil sige, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef René Sjælland på rene.sjaelland@regionh.dk og 2172 9501 og afdelingssygeplejerske i modtagelsen Boline Baadsgaard på boline.baadsgaard@regionh.dk.

Søg stillingen via link på siden senest tirsdag den 2. juni 2020

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.
Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit.

Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.

Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Du kan læse mere om centret her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Rene Sjælland
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224564
  • Quick-nr.
    391963
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Rene Sjælland
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224564
  • Quick-nr.
    391963
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.