Akutafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretærer søges ved Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Akut Afdeling søger uddannede lægesekretærer pr. 1. september 2020 eller efter aftale. Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.Akutafdeling er hospitalets indgang for stort set alle akutte patienter og alle specialer. Det betyder stort flow, travlhed og uforudsigelige dage. Lægesekretærerne er i front på de fleste arbejdspladser, og dagene kan være hektiske med mange henvendelser og mange opgaver, der skal løses nu og her. Du skal derfor være dygtig til at prioritere, bevare overblikket og ikke mindst synes, det er spændende, at opgaverne er så varierede. Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, serviceassistenter, Falck, politi mv.
Vi har funktioner i Akutkoordinationen, Traumecentret, Receptionen, Skadekontoret, Dagklinikken, Voksenafsnittene, Akut Børn og Akut Psykiatri. Du har mulighed for selv at være med til at vælge og kombinere, hvilke funktioner, du gerne vil varetage ud fra dine ønsker og kompetencer.
Fælles arbejdsopgaver
Alle lægesekretærer arbejder ud fra en samlet prioriteringsliste ifht. afskrivning af notater i hele afdelingen og vi bidrager dermed til det samlede patientflow. Vi anvender Klinisk Logistik til at skabe overblik over, hvor patienterne er. I vagttid skriver vi også akutte indlæggelser og operationer for andre specialer.
Dine kolleger
Du får 39 engagerede lægesekretærkolleger mellem 25 og 60 år, og vi bidrager alle til gruppen med vores kompetencer og styrker. Vi har en meget uhøjtidelig tone og et godt humør, og det er meget vigtigt, at samarbejdet er bygget op omkring tillidsfulde relationer og med plads til forskellighed. Vi mødes til koordineringsmøder morgen og eftermiddag, hvor vi fordeler og prioriterer dagens opgaver.
Arbejdstid
I Akut afdelingen er lægesekretærerne naturligvis på arbejde 24/7/365, da der er brug for vores kompetencer. Det betyder derfor, at du får skiftende arbejdstider; dagvagter, aftenvagter, weekend- og helligdagsvagter. De fleste har også minimum tre nattevagter på otte uger, men det er ikke alle. Alle har tre arbejdsweekender i en otte ugers vagtpan. Vi anvender MinTid, og du har indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan. Skiftende vagter giver frihed/luft i en ellers travl hverdag.
Personprofil
Du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag, du er serviceminded og imødekommende overfor patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. Du har en positiv indstilling og tager medansvar for afdelingens arbejdsopgaver. Da du vil være i front på de fleste pladser, skal du kunne håndtere mange henvendelser i dit arbejde og altid møde alle med dygtighed, sikkerhed og parathed. Gennem handling udviser du ansvarlighed, fleksibilitet og forståelse for Akut Afdelingens opgaver og trives i en organisation, der hele tiden forandrer sig. Og så er du uddannet lægesekretær og har meget gerne erfaring med MidtEPJ.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af en godkendt børneattest.
Oplysninger om stillingen
Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg på loneberg@rm.dk eller på 2371 6871.
Ansøgningsfrist er den 15. juni 2020, og vi afvikler ansættelsessamtaler 18. juni 2020.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lone Elbæk Berg - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
22619 - Quick-nr.
392032 - Indrykningsdato
20-05-2020 -
Ansøgningsfrist
15-06-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lone Elbæk Berg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
22619 - Quick-nr.
392032 - Indrykningsdato
20-05-2020 -
Ansøgningsfrist
15-06-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vagtplanlægger til Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
LægesekretærOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
LægesekretærOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
18-07-2025 -
Vagtplanlægger til psykiatrisk sengeafsnit S8 Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatri
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
09-07-2025 -
BLIV EN DEL AF VORES HJERTEHOLD - Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Hjerteklinikken Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025 -
Lægesekretær med blik for både mennesker og detaljer?
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
09-07-2025