Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Sygeplejestuderende – se her!

Har du lyst til et STUDIEJOB, der kan være med til at ruste dig til dit senere virke som sygeplejerske, så skal du læse videre her...

 

Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V, Intensivafsnittene ITA1 + 2 + 3 og BRITA søger timelønnede sygeplejestuderende til at sidde fast vagt ved urolige voksne patienter og ved intuberede børn.  

 

Vores behov er vekslende fra dag til dag og i alle vagtlag. Man skal stå til rådighed ca. 4-6 vagter om måneden, aften og nattevagt alle årets dage og dagvagt weekend og helligdage.

Alle skal hjælpe med at dække alle vagtlag både dag/aften og nat. 

Det betyder, at du også skal være indstillet på at arbejde i nattevagt og på helligdage, på lige fod med den virkelighed, der venter dig som kommende sygeplejerske. 

Det vil være mulighed for at opdele nattevagterne så man arbejder fra 23-03 eller fra 03-07. Man kan ikke selv vælge om man vil have første eller sidste del. Opdeler du nattevagterne skal du påregne at ønske flere nattevagter end hvis du har en hel nattevagt. Hvis du ikke er indstillet på at arbejde nattevagt bør du ikke ansøge stillingen. 

De dage man står til rådighed, vil man blive kontaktet, såfremt man skal møde på arbejde. Der vil være et vekslende behov for vagter afhængig af antallet af patienter med behov for fast vagt.  

 

Det er vigtigt at præcisere, at man ikke er garanteret en fast indtægt, men er garanteret et studierelevant job, med max 5-6 rådighedsdage over 1 måned.  

Jobbet vil ikke påvirke dine muligheder for at følge dit studie.  

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Du vil blive tilbudt teoretisk undervisning af intensivsygeplejersker. Disse dage er obligatoriske og vil ligger fra 16-18.30 formentlig i uge 24+25
  • Du vil få en følgevagt hos den voksne patient og en følgevagt hos børn. Skal afvikles i oktober.
  • Du vil lære en hel masse om den grundlæggende sygepleje, om observation af den kritisk syge patient og om en masse forskellige diagnoser. Ligesom du vil få en rigtig god viden om den mere specielle sygepleje, og du vil komme tæt på de etiske dilemmaer, som også er en stor del af hverdagen på et hospital. Alt sammen en viden der kan være med til at gøre dig til en mere kompetent sygeplejerske. 

Hvad forventer vi til gengæld af dig? 

  • At du møder engageret til de vagter, du bliver kaldt ind til. Telefonsvare på mobilen er derfor en forudsætning. Såfremt man ikke giver besked efter at være blevet kontaktet, kan det få betydning for et fremtidigt samarbejde.  
  • At du deltager i den obligatoriske undervisning. 
  • At du gør klart for dig selv, om det er det rette studiejob for dig. Man bliver aflønnet til undervisningen, hvorfor der er udgifter forbundet med ansættelsen af studerende. Derfor forventer vi også noget af dig. 

Hvis dette har vakt din nysgerrighed, afholder vi:

ÅBENT HUS 

Torsdag den 28.05.20 fra 15.30-16.30 i kaffestuen 

på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V, Indgang 8, 1. sal.  

 

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingssygeplejerske Susanne Hermansen, BRITA, på telefon 65415924 eller mail susanne.hermansen@rsyd.dk     

 

Din ansøgning skal indeholde personlige oplysninger (navn, adresse, cpr-nr og telefonnr) samt, hvornår du er startet på uddannelsen, og hvornår du afslutter uddannelsen - sendes via link.

Alle personfølsomme oplysninger opbevares fortroligt, og gemmes kun i ansættelsesperioden.

 

Hvis der er under 1 år til du afslutter studiet, vil du ikke komme i betragtning til jobbet som fast vagt.  

 

Der vil i forbindelse med evt. ansættelse blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist den 03.06.20 via link

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    211178
  • Quick-nr.
    392035
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    211178
  • Quick-nr.
    392035
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.