Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Introduktionslægestilling og uklassificeret lægestilling (12 mdr.) ved Socialmedicinsk Center

Introduktionslæge (1309557-91-i-05) og uklassificeret reservelæge (12 mdr.) ved Region Hovedstadens Socialmedicinske Center, Frederiksberg hospital søges pr. 01.09.2020

Ved Socialmedicinsk Center, Frederiksberg hospital, er der henholdsvis en introduktionslægestilling og en uklassificeret reservelægestilling til besættelse 01.09.2020 eller efter aftale.

 

Afdelingen har forskellige socialmedicinske funktioner med særlig fokus på udredning af funktions- og arbejdsevne samt arbejdsfastholdelse og rehabilitering. Afdelingen er en uddannelsesafdeling i samfundsmedicin og deltager i studenterundervisningen inden for socialmedicin.

Som læge i Socialmedicinsk Center vil du særligt blive beskæftiget med:

  • Udredning af helbredsproblemer med vurdering af funktionsevne af borgere med komplekse somatiske, psykiske og sociale problemer
  • Deltagelse som læge (såkaldt sundhedskoordinator) i tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunen, hvor man tager stilling til om en borger helbredsmæssigt skal indstilles til fleksjob, førtidspension eller et ressourceforløb
  • Desuden vil du blive tildelt særlige ansvarsområder afhængig af kompetencer og interesseområder
  • Der er mulighed for deltagelse i forskning og projektledelse indenfor fagområdet såfremt det har interesse

 

Lægen vil indgå i afdelingens daglige funktioner med såvel kliniske opgaver i afdelingen som opgaver i kommunerne med hovedvægt på sundhedskoordinatorfunktionen i relation til kommunernes rehabiliteringsteams. Der må derfor påregnes udetjeneste i en kommune i Region Hovedstaden 1 – 2 dage pr. uge. Lægen vil gennemgå et introduktionsprogram i de første 3 måneder med henblik på de specifikke opgaver i afdelingen.

 

 Kvalifikationer

  • Tilladelse til selvstændigt virke som læge
  • Ansøgere med følgende kvalifikationer vil blive foretrukket
    • Læger med interesse i samfundsmedicin/klinisk socialmedicin
    • Læger med interesse for tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde
    • Læger med interesse for udvikling og evt. forskning indenfor området
    • Dokumenteret klinisk og/eller socialmedicinsk erfaring

 

Der lægges vægt på gode kommunikations- og samarbejdsevner og evne til at bevare et professionelt overblik, også i komplicerede sager. Endvidere lægges vægt på initiativ, engagement samt en positiv indstilling til Socialmedicinsk Centers fremtidige udfordringer og udvikling.

 

Vi kan tilbyde dig

  • Et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø i en afdeling under opbygning og udvikling
  • Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade, både internt og eksternt.
  • Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring og planlagt undervisning.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.

Stillingerne er vagtfri.

Der forventes afholdt samtaler d. 11. juni.

 

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rekvireres hos uddannelsesansvarlig overlæge Bernadette Guldager tlf.: 3864 9800.

 

Socialmedicinsk Center (SC) udfører opgaver for Region hovedstadens kommuner, virksomheder samt forsikrings- og pensionsselskaber. SC har p.t. ca. 67 ansatte omfattende, heraf 45 læger inkl. speciallæger i reumatologi og psykiatri, et stort sekretariat, socialfaglige medarbejdere, fysioterapeuter, forskningsassistent og psykolog. Derudover er der tilknyttet 15 eksterne konsulenter primært læger, psykologer og psykiatere.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Dorte Ernst Helsengreen
  • Adresse
    Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    1309557-91-i-05
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224588
  • Quick-nr.
    392085
  • Indrykningsdato
    21-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Dorte Ernst Helsengreen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    1309557-91-i-05
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224588
  • Quick-nr.
    392085
  • Indrykningsdato
    21-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.