Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

HR-uddannelseskonsulent til barselsvikariat i Danmarks største psykiatri

Kunne du tænke dig arbejde med uddannelse og undervisning indenfor forebyggelse og håndtering af konflikter? Og vil du være med til at skabe et trygt og sikkert miljø for både personale og patienter i Danmarks største psykiatri?

I Region Hovedstadens Psykiatri leder vi lige nu efter en ny kollega til HR afdelingens uddannelsesteam. Så hvis du interesserer dig for planlægning og facilitering af uddannelsesforløb og motiveres af muligheden for at være med til at sikre et højt fagligt niveau i psykiatrien, så vil vi meget gerne høre fra dig.
 

Lidt om jobbet og dine arbejdsopgaver

Forebyggelse og håndtering af konflikter er et vigtigt indsatsområde i arbejdet med at nedbringe arbejdsskader og tvang. HR Afdelingens opgave er i den forbindelse at udvikle og udbyde aktiviteter, der understøtter udviklingen af kompetente og engagerede medarbejdere på området. Lige nu er vi f.eks. i gang med en større indsats indenfor udviklingen af de obligatoriske kurser i forebyggelse og håndtering af konflikter. Vi underviser i grundlæggende konfliktforståelse, safeward, Low Arousal, etik og egne reaktionsmønstre.

Som uddannelseskonsulent får du ansvaret for udvikle, planlægge og facilitere disse uddannelsesaktiviteter. Mere præcist får du til opgave at:

  • Planlægge, administrere og afholde kurser/temadage mv. I den forbindelse bliver du ansvarlig for kursusledelse, facilitering og undervisning på de obligatoriske kurser
  • Udvikle eksisterende og nye aktiviteter
  • Indgå i projekter og arbejdsgrupper på konflikthåndteringsområdet
     

Kvalifikationer

Vi søger en kollega, der har kendskab til teori og praksis indenfor forebyggelse og håndtering af konflikter, og som kan underbygge sin viden med en solid psykiatrisk erfaring. Derudover forestiller vi os at;

  • Du er god til at planlægge og holde overblik. En af dine kerneopgaver bliver planlægning og administration af forskellige kurser og temadage. Vi forventer derfor, at du er en god koordinator, der arbejder struktureret, og som er god til at holde styr på de administrative detaljer.
     
  • Du er en erfaren underviser. Som uddannelseskonsulent kommer du til at stå for undervisning på de obligatoriske kurser. Det er derfor vigtigt, at du er god til at lære fra dig og lægger vægt på facilliteringen af gode læringsprocesser. Du er kreativ i din indstilling til undervisning og er god til at få alle med.
     
  • Du er en stærk formidler. Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt. Du vægter faglighed højt og er god til at videreformidle din viden på en tydelig og let forståelig måde.
     

Vi tilbyder

  • Job i et spændende fagligt miljø i en stor politisk styret organisation, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der alle brænder for udvikling og opretholdelse af et højt fagligt niveau i psykiatrien.
  • Et uhøjtideligt miljø med en munter tone.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et fuldtids barselsvikariat, der løber fra den 1. august 2020 – 31. juli 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at arbejde med uddannelse indenfor forebyggelse og håndtering af konflikter.

Søg via linket på siden senest d. 18. juni 2020. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. 

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte HR chef Ulla Rasmussen på tlf. 38640030 eller e-mail: ulla.rasmussen@regionh.dk.
 

Velkommen indenfor hos Region Hovedstadens Psykiatris HR Afdelingen

I Region Hovedstadens Psykiatri behandler vi hvert år ca. 41.000 mennesker, både børn og voksne med svære psykiske lidelser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser. Du bliver ansat i HR Afdelingen, hvor vi er 25 medarbejdere, der arbejder med HR-relaterede opgaver for Region Hovedstadens Psykiatris ca. 5.500 medarbejdere.

HR Afdelingen er en del af den centrale stab på 115 medarbejdere, der har hovedsæde på Østerbro. Region Hovedstadens Psykiatri er en udviklingsorienteret og fleksibel arbejds­plads, der prioriterer trivsel, faglig og personlig udvikling samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Læs og hør mere om vores værdier og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Ulla Rasmussen
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut, Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224694
  • Quick-nr.
    392276
  • Indrykningsdato
    27-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ulla Rasmussen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut & Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224694
  • Quick-nr.
    392276
  • Indrykningsdato
    27-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.