Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Afdelings- eller overlæge til Gynækologisk obstetrisk afdeling, Slagelse Sygehus
Afdelings- eller overlæge i gynækologi søges
På Gynækologisk obstetrisk afdeling Slagelse Sygehus søger vi en ny kollega. Vi har en stilling som gynækologisk afdelings- eller overlæge ledig til besættelse fra 1. september eller efter aftale.
Hvem er vi?
Vi er en dynamisk afdeling med korte beslutningsgange og højt til loftet. Du vil derfor opleve at blive involveret i både faglige og organisatoriske spørgsmål i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og dine kolleger. Vi har et stærkt fokus på faglig udvikling og uddannelse og prioriterer derfor, at afdelingens læger eksempelvis deltager i både nationale og internationale faglige konferencer. Vi har en defineret målsætning om at blive den afdeling, som både patienter og personale vil køre længst for. Det betyder, at du vil opleve en afdeling, hvor vi ikke er bange for at afprøve nye arbejdsgange og nye måder at gribe dagligdagen an på.
Vores gynækologiske sektion varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder åbne, laparoskopiske og vaginale hysterektomier, mini- og operativ hysteroskopi samt prolapskirurgi. Vi samarbejder med kirurgisk afdeling om at udvikle mulighederne inden for robotkirurgi og foretager robotassisteret hysterektomi og på sigt myomektomi. Endelig har vi et velfungerende gynækologisk ambulatorium som udover almindelige konsultationer indeholder både en subakut funktion og et sygeplejeledet abortambulatorium.
Hvad skal du lave?
Du skal som gynækologisk afdelings- eller overlæge være med til at tegne den faglige udvikling i afdelingen inden for den benigne gynækologi. Du vil få en varieret hverdag med ambulatoriefunktion og operationsdage, med mulighed for både almengynækologisk eller urogynækologisk fokus. Der vil i høj grad være mulighed for at præge stillingen efter interesse, hvad enten det drejer sig om undervisning, forskning eller organisationsudvikling.
Hvad søger vi hos dig?
Du skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik med interesse for den almene gynækologi. Du skal være konstruktiv i din tilgang til udfordringer og du skal kunne fungere i et stærkt tværfagligt samarbejde. Vi prioriterer ansøgere med stærk faglighed, gode samarbejdsevner og godt humør.
Lidt om vilkårene
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er med tilstedeværelsesvagt (bagvagt). Lægestaben består af en ledende overlæge, syv overlæger, fire afdelingslæger, tre læger i hoveduddannelse, tre læger i introduktionsstilling og seks læger under uddannelse i almen medicin. Afdelingen deltager desuden i undervisningen af medicinstuderende i gynækologi og obstetrik.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som overlæge forudsætter godkendt overlægebedømmelse.
Yderligere information kan du få ved henvendelse til ledende overlæge Kasper Aaboe på telefon 22 17 02 00 er på e-mail: kaaab@regionsjaelland.dk.
Ansøgningsfrist: 19.6.20
Samtaler vil finde sted: 22.6.20
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Kasper Aaboe - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
009387 - Quick-nr.
392380 - Indrykningsdato
28-05-2020 -
Ansøgningsfrist
17-06-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Kasper Aaboe - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
009387 - Quick-nr.
392380 - Indrykningsdato
28-05-2020 -
Ansøgningsfrist
17-06-2020 (udløbet)