Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Afdelingssygeplejerske til Medicinsk Sengeafsnit, M/FAM Svendborg Sygehus

Afdelingssygeplejerske på Medicinsk Sengeafsnit - det kan blive dig, hvis du er en engageret og struktureret leder med et ønske om at være med til at sætte dit præg på vores afdeling frem mod Svendborg Special Sygehus.

Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus søger pr. 1. august 2020 en afdelingssygeplejerske til vores medicinske sengeafsnit, der deler afdelingens vision om at sætte patienten først i praksis og samtidig passe på vores medarbejdere. Fokusområder er struktur, patientsikkerhed, faglig kvalitet og arbejdsmiljø.

Medicinsk Sengeafsnit er organiseret i 2 teams med udgangspunkt i specialer: lungemedicin og gastroenterologi/hepatologi, samt endokrinologi og reumatologi. Sengeafsnittet har 28 stationære sengepladser.
Der er ansat 25 sygeplejersker og 17 social- og sundhedsassistenter tilknyttet hver deres speciale.
Du får som afdelingssygeplejerske det ledelsesmæssige ansvar for afsnittet i tæt samarbejde med de specialeansvarlige overlæger.
Til understøttelse af din ledelse af afsnittet er der ansat 1 stedfortræder, og hvert speciale har tilknyttet en erfaren klinisk sygeplejespecialist, der bidrager til faglig ledelse og sikrer koblingen til specialeambulatorierne. Tilsammen udgør dette team den sygeplejefaglige ledelse. 

Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling og råder ud over dine senge over: 

  • Kardiologisk Senge- og modtage afsnit MK & KARMA med 36 senge. På dette afsnit modtages og behandles alle kardiologiske patienter
  • FAM modtagelse & FAM Sengeafsnit med 16 stationære senge til patienter, der skal være indlagt under 48 timer
  • Ambulant virksomhed indenfor følgende specialer: Kardiologi, endokrinologi, reumatologi, lungemedicin og gastroenterologi. Sidstnævnte er placeret på Sygehusenheden i Nyborg
  • Diagnostisk Center og herunder et daghospital
  • Medicinsk Forskningsafdeling, hvor der foregår forskning på et højt nationalt og internationalt niveau 

Afdelingens optageområde er på ca. 170.000 indbyggere og vi har ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg pr. år. I FAM er der ca. 33.600 patientkontakter årligt, heraf er ca. 30 % medicinske.
Der er ansat i alt 420 medarbejdere, og afdelingens samlede budget er på kr. 240 mio. 

Du vil indgå i afdelingens ledergruppe og gruppen af sygeplejefaglige ledere, hvor du vil have stor mulighed for indflydelse og påvirkning af afdelingens strategiske arbejde og udvikling.
Vi har implementeret Familiefokuseret Sygepleje som referenceramme og lægger stor vægt på at sætte patienten først i praksis i alle sammenhænge og alle relationer, samt på at inddrage og involvere dennes familie.

  • Vi arbejder for sammenhængende patientforløb og sikrer en kultur, hvor alle behandler patienter og pårørende med ordentlighed, ligeværdighed og respekt
  • Vi er imødekommende og opsøger og inddrager patienten og dennes familie i relevante beslutninger, samt bruger deres feedback i udviklingen af vores afdeling
  • Vi yder professionel pleje og behandling ved at sikre en høj faglighed gennem kontinuerlig kompetenceudvikling, uddannelse og forskning indenfor alle afdelingens specialer.

Vi forventer, at du: 

  • har ledelseserfaring samt relevant videreuddannelse indenfor ledelse eller et ønske om at få det
  • har bred klinisk erfaring og gerne kendskab til de medicinske specialer 
  • kan skabe og fastholde struktur
  • har evnen til at få driften til at fungere på tværs af faggrupper og grenspecialer 
  • har en imødekommende, empatisk og anerkendende personlighed
  • er synlig, inspirerende og evner at motivere og engagere dine medarbejdere 
  • kan uddelegere opgaver og ansvar på en klar og informativ måde og følge op på de opnåede resultater 
  • har gode formidlings- og kommunikationsevner og evner at medinddrage medarbejderne i beslutningsprocesser
  • har evne til at skabe daglig trivsel – også i forandringsprocesser
  • har erfaringer med kulturledelse 
  • har handlingskompetencer og gennemslagskraft 
  • trives med en uforudsigelig hverdag, som kræver ledelsesmæssigt overblik 
  • åbent og konstruktivt kan håndtere uoverensstemmelser og tage ansvar for, at der i fællesskab findes løsninger 

Vi tilbyder dig: 

  • et spændende, udviklende, men krævende job
  • en gruppe dedikerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
  • en afdeling og et afsnit i udvikling, hvor du får høj grad af medbestemmelse 
  • et stærkt ledelsesfælleskab med afdelingens øvrige afdelingssygeplejersker og øvrige ledergruppe 
  • en anerkendende og synlig afdelingsledelse, der bistår med sparring, men giver råderum til selvstændig ledelsesudfoldelse 
  • supplerende ledelses- og lederuddannelse, hvor der måtte være behov  

Har ovennævnte vakt din interesse, er du velkommen til at rekvirere jobprofil hos afdelingsledelsens sekretær Pia Størner-Ryberg på følgende mail: sve.m@rsyd.dk, ligesom du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ann-Britt Juul, på tlf. 6320 2212 / 2825 2027 eller mail: ann.britt.juul@rsyd.dk  for nærmere oplysninger. 

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, med mulighed for tillæg.
Ansøgning stiles til oversygeplejerske Ann-Britt Juul, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus og søges elektronisk. 
Ansøgningsfrist onsdag den 24. juni 2020 kl. 12.00. På baggrund af evt. kommende afvikling af sommerferie vil ansættelsessamtaler blive afholdt efter aftale - og ved behov i takt med modtagelse af ansøgninger.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211293
  • Quick-nr.
    392474
  • Indrykningsdato
    31-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211293
  • Quick-nr.
    392474
  • Indrykningsdato
    31-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.