Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Speciallæge i psykiatri, almen medicin eller andet speciale til ambulatorium for spiseforstyrrelser

Hele Region Hovedstadens behandling af patienter med anorexi og bulimi er samlet i et af verdens største centre for spiseforstyrrelser beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup. Vi søger nu en overlæge eller afdelingslæge til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, som eventuelt kan indgå i afsnitsledelsen.

Om Dagafsnit for Spiseforstyrrelser
Dagafsnittet er en specialiseret enhed, som varetager intensiv ambulant behandling af patienter med spiseforstyrrelser og ofte psykiatrisk komorbiditet. Behandlingen er faseopdelt og omfatter psykoterapi ud fra en kognitiv og dialektisk adfærdsterapeutisk referenceramme, diætetisk vejledning og spisetræning, psykofarmakologisk behandling, fysisk træning og socialfaglig bistand.

Foruden dagafsnittet findes to døgnafsnit, et stort ambulatorium og en forskningsenhed for spiseforstyrrelser. Vi er i alt omkring 150 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, der arbejder sammen om visitation, udredning, behandling, klinisk baseret forskning og gode overgange for patienterne mellem afsnittene.

I Dagafsnittet er der ansat ca. 30 medarbejdere, heriblandt læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, køkkenassistent samt lægesekretær.

Vi prioriterer et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed, og vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og effektivisering af arbejdsgange. Medarbejderne yder og modtager undervisning og supervision, og ambulatoriet er involveret i forskningsprojekter i samarbejde med forskningsenheden.

Om stillingen
Spiseforstyrrelser er et interessant og fagligt udfordrende område, som kræver brede lægelige kompetencer. Der er derfor muligt at varetage stilling enten som speciallæge i psykiatri eller et andet speciale, f.eks. almen medicin.

Uanset din lægelige uddannelsesbaggrund er der brug for uddannelse og kompetenceudvikling indenfor dette subspeciale. Hvis du ikke allerede har opbygget denne viden og erfaring fra tidligere stillinger, kan vi tilbyde videreuddannelse og faglig udvikling via kurser og besøg på tilsvarende spiseforstyrrelsesafsnit i Danmark og i udlandet.

Du vil også få tæt samarbejde med en gruppe kompetente speciallæger og andre fagpersoner indenfor spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup og dermed rig mulighed for faglig sparring og supervision.

Du får et spændende arbejde i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit og bliver samtidig en central del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 750 medarbejdere.

Hvis du har interesse for og eventuelt erfaring med ledelse er der mulighed for at blive en del af afsnitsledelsen og dermed i samarbejde med den nuværende afsnitsleder, som er fysioterapeut, varetage ledelsen af daghospitalet. Dette aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen.

Som speciallæge bliver du ansvarlig for udredning og behandling i afsnittet, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger, og du skal supervisere yngre læger.

Du skal desuden sikre, at igangværende forskningsprojekter integreres i det kliniske arbejde og har også gode muligheder for selv at initiere og bidrage til forskning afhængigt af interesse og erfaring.

Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri, almen medicin eller en anden relevant speciallægeuddannelse med interesse for psykiatri og denne målgruppe. Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, herunder psykoterapi, er ønskelig, men ikke nødvendig.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2020 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos klinikchef Jens Drachmann Bukh, telefon 22 62 28 13, mailadresse jens.drachmann.bukh@regionh.dk, eller afsnitsleder Anne Jøker Hansen, telefon 30 22 22 73, mail: Anne.Joeker.Hansen@regionh.dk.

Læs mere om centret: http://www.psykiatri-regionh.dk/pc-ballerup-job

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 10. august 2020, kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. august 2020 om formiddagen.

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via link andet sted på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Jens Drachmann Bukh
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224827
  • Quick-nr.
    392546
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Jens Drachmann Bukh
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224827
  • Quick-nr.
    392546
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.