Region Hovedstaden

Medicinrådet

Dampfærgevej 27-29, 3. th., 2100 København Ø

Medicinrådet søger sygeplejerske, farmakonom, lægesekretær eller lignende med flair for tal og detaljer

Er du systematisk og detaljeorienteret, og har du et godt kendskab til sundhedsvæsenet? Er du god til talbehandling? Kender du til sygehusenes arbejdsgange i forbindelse med brug af lægemidler? Motiveres du af muligheden for at være med til at realisere Medicinrådets ambitiøse mål? Kan du lide at samarbejde med mange forskellige faggrupper? Så er du muligvis vores nye kollega. Vi søger en sygeplejerske, farmakonom, lægesekretær, professionsbachelor eller lignende til at hjælpe os med at prissætte lægemiddelbehandlingsforløb ud fra en detaljeret gennemgang af de forskellige delprocesser.

Om os
Medicinrådet er et uafhængigt råd, der er etableret af Danske Regioner med henblik på at: 

  • stille større krav til dokumentation for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne
  • fremme hurtig og ensartet anvendelse af nye såvel som eksisterende lægemidler på tværs af sygehuse og regioner
  • skabe et stærkere grundlag for prisforhandlinger og udbud vedrørende medicin, så der opnås mest mulig sundhed for pengene.

Medicinrådet blev etableret den 1. januar 2017. Det består af et råd, et sekretariat med 52 medarbejdere og en række videnskabelige fagudvalg. Medicinrådet vurderer medicinen fagligt, så medicinanvendelsen er til gavn for patienterne, tager stilling til om ny medicin kan anbefales som standardbehandling samt udsteder behandlingsvejledninger og rekommandationer for anvendelse af medicinen.
 
Dine opgaver
Når lægemidler vurderes at være lige gode, anbefaler Medicinrådet, at sygehusene anvender det billigste. I den forbindelse ser vi ikke alene på lægemiddelprisen, men også på de øvrige ydelser som sygehusene leverer i forbindelse med behandlingen. Din opgave vil være at kontakte sundhedspersonale på sygehuse og sammen med dem beskrive behandlingsforløbene og efterfølgende beregne omkostningerne forbundet med disse forløb (et udvidet sammenligningsgrundlag). Opgaven er ny for Medicinrådets sekretariat, og du vil derfor starte med at skulle indgå i et samarbejde med eksterne konsulenter, som hjælper os med at afklare, hvordan opgaven løses på den bedst mulige måde.
Dine opgaver bliver:

  • Samarbejde med vores sundhedsvidenskabelige konsulenter om hvilke behandlinger, der kræver en detaljeret beregning af omkostningerne forbundet med behandlingsforløbet
  • Etablere kontakt til sundhedspersonale med kendskab til de konkrete områder på udvalgte sygehuse
  • Sammen med dette sundhedspersonale gennemgå og beskrive behandlingsforløbene
  • I samarbejde med vores sundhedsøkonomer prissætte de enkelte ydelser
  • Beregne omkostningerne forbundet med behandlingsforløbene
  • Præsentere resultaterne for Medicinrådet
  • Svare på spørgsmål, hovedsageligt fra lægemiddelvirksomheder, om beregningerne

Du kommer til at indgå i tætte samarbejdsrelationer med vores sundhedsvidenskabelige medarbejdere og sundhedsøkonomer på de enkelte opgaver.

Om dig
Du har nok en sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund, men andre uddannelser kan også være relevant. Det er dog afgørende, at du har godt kendskab til arbejdsprocesser i sundhedsvæsnet fra tidligere erhvervserfaring. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er struktureret og detaljeorienteret
  • har forståelse for procesbeskrivelser
  • har god talforståelse
  • har en faglig stolthed
  • god til at kommunikere med eksterne interessenter
  • god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og indgå i et team
  • er problemløsende og pragmatisk, uden at din faglighed kompromitteres
  • er god til skriftlig og mundtlig formulering
  • har lyst til at sætte dit eget præg på en meget vigtig opgave for Medicinrådet
  • kan bidrage positivt til vores i forvejen gode arbejdsmiljø

Kendskab til excel vil være en fordel.

Vi kan tilbyde dig at

  • blive en vigtig aktør i en markant organisation sammen med dygtige og ansvarsbevidste kolleger
  • deltage i realiseringen af Medicinrådets væsentlige samfundsmæssige rolle
  • blive en del af en rummelig og fleksibel organisation, hvor vi sætter en lyttende og motiverende omgangsform højt og lægger vægt på åbenhed, dialog og samarbejde.


Om ansættelsen
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem RTLN og relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.
Vi har en fast stilling til besættelse pr. 1. august 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning og spørgsmål
Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning med eksamenspapirer og CV hurtigst muligt og senest den 18. juni 2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Annemette Anker Nielsen på tlf.nr. 26701961.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Medicinrådet
  • Kontaktperson
    Annemette Anker Nielsen
  • Adresse
    Dampfærgevej 27-29, 3. th., 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    392549
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Medicinrådet
  • Adresse
    Dampfærgevej 27-29, 3. th., 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Annemette Anker Nielsen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    392549
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Administrativ sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025