Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit A

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Overlæge til Regionspsykiatrien Randers

Har du lyst til at være en del af en dynamisk funktionsledelse med ansvaret for et af vores tre sengeafsnit?

Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov og de to Djursland kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 225.000 borgere. 


Sengeafsnit A er et åbent afsnit med mulighed for skærmning og varetager behandlingen af patienter med affektive, skizoaffektive og alkoholrelaterede lidelser, belastningsreaktioner samt mentalt retarderede psykiatriske patienter.

På sengeafsnittet arbejdets der ud fra Safewards principperne og trods en succesfuld implementering det er stadig et fokusområde. Der arbejdes samtidig aktivt med nedbringelse af tvang via deeskalering og patientinddragelse.

Vi søger en engageret overlæge, der har en bred psykiatrisk erfaring. Du skal have interesse for og gerne erfaring med klinisk arbejde og ledelsesopgaver. Du skal kunne dele din faglige viden og være i stand til at samarbejde på tværs i huset. Vi arbejder på at lette arbejdet for overlægen ved at øge mulighederne for sagsbehandling af bl.a. klagesager via afdelingens akademiske stab.

Sammen med afdelingssygeplejersken udgør du funktionsledelsen i sengeafsnittet. I har sammen et fælles ansvar for at:
  • indlagte patienter sikres god og effektiv udredning samt behandling på patientens præmisser
  • relevante samarbejdspartnere medinddrages i alle patientforløb, specielt i afslutningsfasen
  • pårørende og patienters netværk inddrages i behandlingen
  • tage ansvar for patientsikkerhed og patienttilfredshed
  • personalet løbende udvikles og uddannes i henhold til de krav, der stilles
  • udvikle en attraktiv arbejdsplads samt sikre et godt arbejdsklima
  • der er et positivt og konstruktivt samarbejde mellem sengeafsnittet og øvrige samarbejdspartnere
Hovedopgaverne vil være:
  • ledelse af behandlingsarbejde, herunder egne behandlingsopgaver
  • vejledning af uddannelsessøgende læger
  • ledelsesarbejde herunder økonomi og personaleledelse i afsnittet i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken
Vi ønsker stillingen besat med en overlæge, der:
  • er speciallæge i psykiatri
  • har interesse for og viden om primært affektive patienter, men også interesse for de øvrige diagnosekategorier og vidensopbygning indenfor disse
  • har lyst til at deltage i kvalitetsudviklingsprojekter
  • har interesse for uddannelse og vejledning og gerne har deltaget i vejlederkursus for overlæger

Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse og understøtter, at overlægerne deltager i kurser og kongresser, ledelsesuddannelse, vejlederuddannelse og anden relevant uddannelse, fx projektstyring og forskningsdeltagelse.

Afdelingsledelsen og funktionsledelsen i de enkelte teams udgør ledelsesgruppen i Regionspsykiatrien Randers. Som overlæge vil du blive en del af en velfungerende ledelsesgruppe

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. september 2020

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22767
  • Quick-nr.
    392591
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22767
  • Quick-nr.
    392591
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.