Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Ergoterapeut - Psykiatrisk Afdeling Svendborg - SVP1

Vil du være ergoterapeut på vores nye midlertidige lukkede afsnit på Psykiatrisk Afdeling Svendborg? 

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter i psykiatrien?

Så bliv ergoterapeut på lukket afsnit i Svendborg, og vær med til at stå i spidsen for patientinddragelse og nedbringelse af tvang.

Vi sørger en ergoterapeut med lyst og mod på intensiv psykiatri. Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale) med weekendvagt hver 2. uge, og med mulighed for 12-timers-vagt hver 3. weekend. 

Hvem er vi?

Vi er et lukket afsnit indtil september 2020, hvor vi gerne skulle være færdige med totalrenovering af afdelingen, og derfor går tilbage til 3 integrerede diagnoseopdelte sengeafsnit. Du vil flytte med på vores psykose afsnit.

Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, og hvor de pårørende og Lokalpsykiatrien spiller en vigtig rolle. Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt.

Personalegruppen består af en overlæge, en funktionsleder, en stedfortræder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en fysioterapeut, der alle fungerer som kontaktpersoner. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, aktivitetsmedarbejdere, elever/studerende, socialrådgiver og en sekretær.

Vi samarbejder tæt med de 2 øvrige afsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, patientstyret seng og aktiviteter – herunder Safewards-modellen, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner. 

Vi søger en ergoterapeut som:

Gerne har erfaring fra behandlingspsykiatrien.

Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet.

Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige evidente udviklingsområder.

Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne.

Som både kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, men også vægter det, at arbejde i et team, højt.

Kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer.

Er åben, udadvendt og fleksibel. 

Vi tilbyder:

Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem.

Introduktion og oplæring til specialet.

Mentorordning.

Fokus på et godt arbejdsmiljø.

Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer.

Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.

En spændende arbejdsplads på et afsnit, som er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse snarest. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen

medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vi indkalder til samtale løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen

Du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Hoelstad på 99 44 96 26.

For yderligere oplysninger, kontakt gerne tillidsrepræsentant Thomas Lemming Pedersen på mail:

Thomas.lemming.pedersen@rsyd.dk  eller tlf. 99 44 97 32.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211346
  • Quick-nr.
    392662
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211346
  • Quick-nr.
    392662
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.