Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Forskningsassistent til forskningsprojekt om de gavnlige og skadelige effekter af psykoterapi for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse
Center for Evidensbaseret Psykiatri, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sjælland søger forskningsassistent med akademisk baggrund som læge, psykolog eller lignende. Opstart 1. august 2020 eller snarest derefter. Foreløbig er der kun midler til 4 måneders fuldtidsansættelse, men der søges om midler til forlængelse af ansættelsen.
Projektet er planlagt som et samarbejde mellem Center for Evidensbaseret Psykiatri ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sjælland og International Society for the Study of Personality Disorders (ISSPD) og andre faglige selskaber inden for feltet. Projektet har som overordnet formål at undersøge de gavnlige og skadelige effekter af psykoterapi for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.
Vi har for nyligt publiceret et stort Cochrane systematisk review om psykologisk behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Denne gennemgang inkluderede 75 randomiserede kliniske forsøg, herunder 4507 patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Konklusionen viste, at specialiserede behandlinger er bedre end standardbehandlingen, men ikke noget om hvilken behandling, der er bedst for den enkelte patient. Derfor vil vi nu lave et nyt review med en systematisk gennemgang af metaanalyse af individuelle patientdata (IPD). Brug af IPD kan fremme standardisering af data i analyser og tillade direkte ekstraktion af data til nye analyser, uafhængigt af hvordan disse blev rapporteret i forsøget. Vi vil i samarbejde med forfatterne af RCT-studier arbejde med rådata, således at vi kan lave metaanalyser på individ-niveau. Dette vil tillade os at undersøge effekt i forhold til forskellige patientgrupper og dermed ikke bare svare på, om interventioner virker (for den gennemsnitlige patient) men også for hvem den virker/ikke virker.
Arbejdsopgaverne i projektet vil være at hjælpe med at indhente data og samle data samt være med til at lave analyser. Du vil få oplæring i Cochrane IPD metodologi.
Ansøgeren skal have en akademisk baggrund som læge, psykolog eller lignende. Herudover er forskningsinteresse afgørende. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, da projektet vil inkludere såvel nationale som internationale samarbejdspartnere. Ansættelsen bliver i Psykiatrien Region Sjælland, hvor du bliver tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisygehuset i Slagelse, som bl.a. tilbyder et spændende tværfagligt forskningsmiljø med flere postdoc, seniorforskere og ph.d.-studerende, forskningsbibliotek og bibliotekar under ledelse af professor, ledende overlæge Erik Simonsen.
Se mere om Center for Evidensbaseret Psykiatri på www.regionsjaelland.dk/cebp.
Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til adj. professor Ole Jakob Storebø, ojst@regionsjaelland.dk, tlf. 24 96 59 17 eller psykolog og seniorforsker Mickey Kongerslev, mkon@regionsjaelland.dk tlf. 22 45 87 40
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 24.06.2020
Ansættelsessamtaler: uge 27
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Ole Storebø - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
009456 - Quick-nr.
392814 - Indrykningsdato
08-06-2020 -
Ansøgningsfrist
24-06-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Ole Storebø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
009456 - Quick-nr.
392814 - Indrykningsdato
08-06-2020 -
Ansøgningsfrist
24-06-2020 (udløbet)