Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse

Fysioterapeut

 

Vi søger 2 dygtige og fagligt engageret fysioterapeuter, med tiltrædelse 1. Juli 2020 eller snarest derefter. Vi ønsker kvalificerede fysioterapeuter til at indgå i afdelinger og funktioner der dækker hele sygehusets spektrum fra det medicinske, geriatriske, neurologiske til det ortopædiske og andre områder og funktioner.  

Som et stort regionalt akut sygehus i stor udvikling så lægger fysioterapien vægt på at være smidig i forhold til sygehusets behov og være omstillingsparat: Der forventes det samme fra ansøgerne.  Ansøgeren skal være indstillet på at varetage korte patientforløb samt sikre, at patienten udskrives til trygge omgivelser fra afdelingen.

Vores afdeling har været innovativ og etableret kompetencer i skadestue-fysioterapi der inkluderer diagnosticering via scanning samt behandling og udskrivelse hvor i nogle tilfælde patienten aldrig ser lægen. Afdelingen spillede en væsentlig rolle i Covid-19 krisen hvor vi hjalp med at etablere en helt ny Covid afdeling og etablerede et solidt lungefysioterapi program (se medie dækning*). Vi er ved at etablere funktioner i DVT håndtering og andre nye funktioner. Vi ønsker ansøgere der har interesse i at deltage i sådanne tiltag. De nye medarbejdere kan derfor se frem til involvering i både de mere traditionelle fysioterapi funktioner og nyetablerede funktioner afhængig af kvalifikationer, erfaring osv.

Fysioterapien er ved at udvikle Tele-rehab/virtuelle konsultationer og det forventes at blive et permanent tilbud i fysioterapien der vil berøre mange af speciale-områderne. Vi ønsker medarbejdere der er parat til at hjælpe med at udvikle disse tiltag samt potentielt at varetage video konsultationer som en naturlig del af dagligdagen.

Stillingerne er alle fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. I fysioterapien har vi vagtordning i weekender og helligdage. Arbejdstider kan ligge mellem 7:00 morgen og 22:00 aften i alle ugens 7 dage. Der er rul af vagter indenfor speciale grupperne, hvor nogle grupper har senvagter og andre har senvagter i mindre grad.

Vi prioriterer som afdeling faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og trivsel højt. Der skal være plads til forskelligheder og humør i et rum med meningsfulde udfordringer og relevant støtte. Professional udvikling er vægtet højt og vi er gode til at etablere udviklings projekter og processer for at hjælpe medarbejderne til at have en spændende, udfordrende og rig dagligdag.

Som et første i Danmark har vi netop afviklet Skill-Stations i vores specialer som et tiltag for a sikre kvaliteten og fagligheden i specifikke funktioner; Dette er under stærk udvikling og vil berøre alle fysioterapeuter i afdelingen.

Tværfaglighed er vægtet højt da patientforløbene kræver et tæt samarbejde med læger, plejepersonale og vores ergoterapeutiske kolleger for at sikre den bedst mulige kvalitet: Vi har patienten i fokus.

Vi arbejder til stadighed på det gode tværfaglige samarbejde og har god adgang til både fysioterapeutisk- og ergoterapeutisk sparring samt samarbejde på tværs af specialerne i fysioterapien.

Vi ønsker en fysioterapeut der har gå-på-mod og evner til at innovere samt at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.

Som fysioterapeut på Slagelse Sygehus indebærer arbejdet en høj grad af overblik og evne til at prioritere dagens opgaver.

Se vores branding video:  https://www.youtube.com/watch?v=CSDXIjvgqFA

Forskning i Fysioterapien

I samarbejde med vores tværfaglige forskningsenhed, PROgrez, lægger vi høj vægt på praksis-nær forskning og stræber efter implementering af resultaterne i den kliniske virkelighed. PROgrez har 8 professioner og mere end 25 personer involveret i en lang række projekter støttet af diverse fonde, Regionen og afdelingen. Dette inkluder både nogle af afdelingens fysioterapeuter, ansatte PhD’er og Post-Docs.

Da samarbejdet med PROgrez er i stærk udvikling ønskes stillingerne besat med en fysioterapeut, der som et minimum har interesse for periodisk data-indsamling og på sigt måske interesse for at have en rolle i forskning på praksis-niveau.

Slagelse og Ringsted sygehuse

Fysioterapierne på Slagelse og Ringsted sygehuse fungerer som én fysioterapi med en samlet medarbejdergruppe på mere end 45 fysioterapeuter, tre specialeansvarlige fysioterapeuter, to kliniske undervisere, to SSA'er, to sekretærer og en overfysioterapeut.

Har du lyst til

•Et spændende og udfordrende arbejde

•En meget varieret arbejdsdag

•Gode muligheder for kompetenceudvikling

•Et godt arbejdsmiljø

•En afdeling, hvor forskning og udvikling vægtes

Vi lægger vægt på, at du

•Har gode samarbejds- og kommunikationsevne

•Har relevante kurser og efteruddannelse

•Er engageret og aktiv i faglig udvikling

•Kan arbejde selvstændigt

•Er nysgerrig og positiv

•Har en høj arbejdsmoral

* https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus

https://hjertelungefysioterapi.dk/siteassets/dokumenter/cpap-indikationer-og-behandling.pdf

 

Ansøgningsfrist er onsdag 17. Juni 2020 kl. 12 og ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 25-26.

Du er velkommen til at kontakte Fysioterapien med henblik på uddybende spørgsmål.

Overfysioterapeut Kim Poulsen, PhD, DPT, MS., kimmp@regionsjaelland.dk tlf. 25 60 34 28.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    009496
  • Quick-nr.
    392988
  • Indrykningsdato
    11-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    009496
  • Quick-nr.
    392988
  • Indrykningsdato
    11-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du fysioterapeut eller ergoterapeut og drømmer du om, at arbejde med unge voksne i ambulant OPUS team Syd, Psykiatrien Syd – så kig her!

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Fysioterapeut

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
17-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Fysioterapeut Slagelse Hospital

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
Fysioterapeut

Opslået
08-05-2026

Ansøgningsfrist
21-05-2026