Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Klinisk vejleder med interesse for dobbeltdiagnoseproblematikkerne til nyt afsnit på Sct. Hans i Roskilde

Elsker du at lære fra dig? Og motiveres du af det løbende arbejde med at udvikle sygeplejefagligeden i afsnittet?

Til november opretter vi på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling M et nyt kognitivt indslusnings- og stabiliseringsafsnit (KISA), det første afsnit af sin slags i landet, som med udgangspunkt i vores kognitive pleje- og behandlingsstrategier skal tilbyde vores målgruppe tidligere behandling.

I den forbindelse har vi allerede nu brug for en kompetent klinisk vejleder, der har lyst til at blive en del af et nyt behandlingstilbud på afsnit M22, og som synes, at det er motiverende at kombinere patientarbejde med uddannelse af sygeplejestuderende.
 

Lidt om jobbet

Som klinisk vejleder får du udover de sygeplejefaglige opgaver ansvaret for de sygeplejestuderende i afsnittet. Du bliver dermed ansvarlig for, at deres oplevelse bliver god og at de løbende bliver guidet og klædt på til arbejdet i psykiatrien. Du vil blive tilknyttet M22’s team KISA, hvor der vil være ca. 2 studerende af gangen.

På Sct. Hans har vi en velfungerende uddannelsesenhed som afholder temadage og erfamøder for alle kliniske vejledere, og som støtter i det daglige efter behov.
 

Hvorfor skal du vælge os?

Du får muligheden for at være med fra starten, samt en unik mulighed for at indgå i et planlagt undervisningsforløb, hvor en kombination af både uddannelse og sidemandsoplæring skal sikre en god opstart af det nye afsnit og behandlingstilbud. Der vil være et stort fokus på teambuilding både på team KISA og på resten af M22. I det nedenstående kan du læse lidt mere om, hvad der er særligt ved M22 og hvad vi kan tilbyde dig.
 

  • Dobbeltdiagnoseproblematikkerne. Den helt store udfordring for patienter med både en psykisk lidelse og et misbrug er at finde et behandlingssted, der favner begge sygdomme og behandlingsbehov. Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M
     
  • Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
     
  • En terapeutisk tilgang til behandlingen. Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Vi tilbyder dig derfor allerede indenfor det først år at starte op på en ni måneders sideløbende uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT er en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom. Dertil vil der være mulighed for at videreuddanne sig indenfor dialektiskadfærdsterapi (DAT).
     
  • Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Udover at vores skønne placering ud til Roskilde fjord og Boserup skov, skaber en glæde og ro, benytter vi også omgivelserne til aktiviteter med patienterne. Dette kan være alt fra daglige sportsaktiviteter, gå og cykelture, udflugter og meget mere.
     

Vores forventninger til dig

  • Du er god til at lære fra dig. Du kommer til at stå for den daglige vejledning af studerende. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og lægger vægt på facilliteringen af gode læringsprocesser.
     
  • Du er faglig velfunderet. I samarbejde med dine kollegaer får du en vigtig rolle med at udvikle den faglige kvalitet af sygeplejen i afdelingen, samt videregive denne til de studerende. Vi anvender den nyeste viden indenfor psykiatri- og misbrugsområdet og afsnittet er b.la ansvarlig for forskningsprojektet ”Projekt Recovery”.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske. Ansøgere med klinisk vejleder uddannelse vil blive foretrukket.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter, som planlægges efter ønsker og behov.

Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Tiltrædelse efter aftale.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive klinisk vejleder på M22.

Søg via linket på siden senest d. 19. juli 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Ann-Sophie B. Colberg på 30944800. Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge vores skønne omgivelser og opleve stemningen på et integreret afsnit.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225055
  • Quick-nr.
    393188
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225055
  • Quick-nr.
    393188
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.