Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Ergoterapeut til vikariat i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital

Vi søger endnu en god kollega!

”Kunne du tænke dig at blive en vigtig spiller på vores ergoterapeutiske team på et af Danmarks største akut hospitaler?”

Du vil komme til at indgå i Medicinsk Gastrologisk team og være en del af den samlede medarbejdergruppe afdelingen. Gruppen består af 20 fysio-og ergoterapeuter. Ergoterapeuterne varetager vurdering af ADL, instruktion, genoptræning, hjælpemiddelvurdering af indlagte patienter samt dokumentation i patientens journal. Du vil have din gang på sengeafdelingerne og arbejde selvstændigt i mono- og i tværfaglige relationer med fokus på, at patienterne opnår selvstændighed og kompetencer i forhold til deres eget liv. Der er desuden et særligt fokus på dysfagi.  Vores ergoterapeutiske seniorforsker er tilknyttet netop denne gruppe. Den medicinsk gastrologiske gruppe indgår i den samlede Fysio- og Ergoterapeutiske Afdeling med én fælles afdelingsledelse. De ergoterapeutiske opgaver løses på tværs af specialer ved behov. Der kan derfor i perioder forekomme opgaver indenfor andre specialeområder.

”Her er et godt arbejdsmiljø og du får gode kolleger. Der er et tværfagligt samarbejde, hvor man bliver både hørt og udfordret.” 
Maj (ergoterapeut)                                 

 Vi søger en kollega:

  • Der har fokus på patientens hverdagsliv og tænker hverdagsaktivitet naturligt ind som en del af genoptræningen og behandlingen.
  • Der kan bidrage til gode mono - og tværfaglige samarbejdsrelationer.
  • Der trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag.
  • Der ønsker at bidrage til at løse hospitalets kerneopgave: Det handler om liv. Om at redde liv og bringe liv til verden. Om livskvalitet for patienten og det gode arbejdsliv for medarbejderne.
  • Der er åben overfor nye arbejdsopgaver.
  • Der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Gerne med erfaring i dysfagi undersøgelse og behandling.
  • Der har evne til at vurdere genoptræningspotentiale hos indlagte patienter.

Du vil naturligvis modtage introduktion og oplæring, som giver dig kompetencerne til at varetage dit nye job.

 ”Man bliver taget godt imod. Det er en åben arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver, hvor man som ergoterapeut skal tænke kreativt for at muliggøre træning af betydningsfulde aktiviteter for vores patienter” 
Sidsel (Ergoterapeutstuderende)

Dine kompetencer
Du holder af at arbejde selvstændigt, men trives også godt i teams. Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer med mange forskellige mennesker såvel patienter og pårørende som professionelt på tværs af hele organisationen. Samtidig er du initiativrig og trives i en kompleks og ofte uforudsigelig hverdag. Dit arbejde er præget af en samvittighedsfuld og ansvarlig tilgang.

”Her er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vær klar på dage med fart på. Der sker noget hér!”
 Kimmie (ergoterapeut)

Fakta om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt til besættelse 01.08.2020 til 30.11.2020, med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelse følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, mail: Robert-Jan.Nienhuis@regionh.dk eller tlf.: 3862 2257.

Hvis du ønsker at vide mere om hospitalets strategi, kan du søge på følgende link http://ahhospitaler.dk eller om vores egen afdeling: Fysio- og Ergoterapien.


Ansøgningsfrist 17-07-2020. Samtalerne vil finde sted i uge 30

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    225078
  • Quick-nr.
    393250
  • Indrykningsdato
    17-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    225078
  • Quick-nr.
    393250
  • Indrykningsdato
    17-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.