Ergoterapeut med interesse for dobbeltdiagnoseproblematikkerne til nyt afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde
Er du kreativ i din tilgang til behandling? Inspireres du af tværfaglighed? Og motiveres du af at skabe nye muligheder for patienterne?
Til november opretter vi på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling M et nyt kognitivt indslusnings- og stabiliseringsafsnit (KISA), det første afsnit af sin slags i landet, som med udgangspunkt i vores kognitive pleje- og behandlingsstrategier skal tilbyde vores målgruppe tidligere behandling.
I den forbindelse har vi allerede nu brug for en kompetent ergoterapeut, der har lyst til at blive en del af et nyt behandlingstilbud på afsnit M22, og som synes, at det er motiverende at hjælpe patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose).
Lidt om jobbet
Som teamets ergoterapeut bliver du ansvarlig for at bidrage til behandlingsplaner og recoveryindsatser – med kroppen og de kropslige symptomer som indfaldsvinkel. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere sine reaktioner såvel fysiske som sociale eller psykiske.
Sammen med patienten, dine tværfaglige kollegaer og patientens kontaktpersoner bidrager du, med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke, til tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, hvori der indgår meningsfulde aktiviteter for patienten.
Du bliver ansvarlig for tilrettelæggelsen af de ergoterapeutiske undersøgelser og interventioner. Dertil vil dine opgaver bl.a. indebære at:
- bidrage til behandlingsplaner med et ergoterapeutisk perspektiv
- hjælpe patienterne med at benytte forskellige mestringsstrategier
- byde ind til det tværfaglige samarbejde om patientforløb
- planlægge aktiviteter og kropsterapeutisk behandling – både individuelt og i grupper
Vi er mange ergoterapeuter på Sct. Hans og du bliver derfor også en del af et fagligt fællesskab på tværs af afsnittene.
Hvorfor skal du vælge os?
Du får muligheden for at være med fra starten, samt en unik mulighed for at indgå i et planlagt undervisningsforløb, hvor en kombination af både uddannelse og sidemandsoplæring skal sikre en god opstart af det nye afsnit og behandlingstilbud. Der vil være et stort fokus på teambuilding både på team KISA og på resten af M22. I det nedenstående kan du læse lidt mere om, hvad der er særligt ved M22 og hvad vi kan tilbyde dig.
- Dobbeltdiagnoseproblematikkerne. Den helt store udfordring for patienter med både en psykisk lidelse og et misbrug er at finde et behandlingssted, der favner begge sygdomme og behandlingsbehov. Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M
- Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
- Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Udover at vores skønne placering ud til Roskilde fjord og Boserup skov, skaber en glæde og ro, benytter vi også omgivelserne til aktiviteter med patienterne. Dette kan være alt fra daglige sportsaktiviteter, gå og cykelture, udflugter og meget mere.
Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du har psykiatriskerfaring eller brænder for at arbejde med dobbeltdiagnose patienter. Vi leder efter en ergoterapeut, der kan og vil være medvirkende til at skabe nye muligheder for vores patienter og som ikke er bleg for, i samarbejde med tværfaglige kollegaer, at afprøve nye ideer.
- Du er god til at samarbejde og kommunikere. Patienterne har mangeartede og komplekse problemstillinger, hvilket betyder at du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige faggrupper. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv arbejde reflekteret i et tværfagligt team, lære af andre og undervise og formidle egen monofaglige viden og erfaring.
- Du er systematisk og initiativrig. Du er fleksibel og opfindsom i dit arbejde med meningsfulde aktiviteter og udvikling af mestringsstrategier, med blik for de små skridts betydning. Du arbejder systematisk med ergoterapeutisk undersøgelse og intervention og formår at inspirere til brugen af meningsfulde aktiviteter i behandlings-, recovery- og rehabiliteringsprocesser. Du må meget gerne have erfaring med ASP, AMPS, MOHOST og COPM eller ønske at få det. Du har også til opgave at danne dig et grundigt billede af patientens samlede funktionsevne, med ICF som referenceramme.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsansættelse. Der vil være en weekendvagt hver fjerde weekend og en forskudt vagt om ugen.
Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Tiltrædelse efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive ergoterapeut på M22.
Søg via linket på siden senest d. 19. juli 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler den 23. juli 2020.
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Ann-Sophie B. Colberg på 30944800. Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge vores skønne omgivelser og opleve stemningen på et integreret afsnit.
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ann-Sophie Colberg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
225107 - Quick-nr.
393340 - Indrykningsdato
19-06-2020 -
Ansøgningsfrist
19-07-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til meningsfuldt barselsvikariat med retspsykiatriske patienter - er det dig?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Ergoterapeut - Vil du arbejde med dobbeltstigmatiserede mennesker?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
29-03-2024 -
Erfaren kvalitets- og forbedringskonsulent med gode samarbejdsevner og en passion for patient- og pårørendeinddragelse til Danmarks største psykiatriske center
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
ErgoterapeutOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager! - Fast stilling eller 10 mdr. vikariat
Psykiatrisk Center Amager | Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S
ErgoterapeutOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024