Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Fysioterapeut med interesse for dobbeltdiagnoseproblematikkerne til nyt afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde

Brænder du for det tværfaglige samarbejde omkring behandling af psykiatriske patienter? Så har vi stillingen til dig!

Til november opretter vi på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling M et nyt kognitivt indslusnings- og stabiliseringsafsnit (KISA), det første afsnit af sin slags i landet, som med udgangspunkt i vores kognitive pleje- og behandlingsstrategier skal tilbyde vores målgruppe tidligere behandling.

I den forbindelse har vi allerede nu brug for en kompetent fysioterapeut, der har lyst til at blive en del af et nyt behandlingstilbud på afsnit M22, og som synes, at det er motiverende at hjælpe patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose).
 

Lidt om jobbet

Som teamets fysioterapeut bliver du ansvarlig for at bidrage til behandlingsplaner og recoveryindsatser – med kroppen og de kropslige symptomer som indfaldsvinkel. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere sine reaktioner såvel fysiske som sociale eller psykiske.

Sammen med patienten, dine tværfaglige kollegaer og patientens kontaktpersoner bidrager du, med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke, til tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, hvori der indgår fysiske og meningsfulde aktiviteter for patienten.

Der er et ønske fra patienter og personale om, at vi tilbyder forskelligartede aktiviteter under indlæggelsen, blandt andet grupper med tilpasset fysisk aktivitet/træning samt grupper med karakter af afspænding/mindfulness og kropsbevidsthedstræning.

Dine opgaver spænder bredt indenfor den fysioterapeutiske behandling af psykiatriske patienter, og indebærer bl.a.:

  • Analyse af patientens funktionsevne
  • Tilrettelæggelse af behandlingsplaner
  • Tværfagligt samarbejde i teamet om patientforløb
  • Planlægning af aktiviteter som genoptræning, vejledt fysisk aktivitet og kropsterapeutisk behandling – både individuelt og i grupper
     

Hvorfor skal du vælge os?

Du får muligheden for at være med fra starten, samt en unik mulighed for at indgå i et planlagt undervisningsforløb, hvor en kombination af både uddannelse og sidemandsoplæring skal sikre en god opstart af det nye afsnit og behandlingstilbud. Der vil være et stort fokus på teambuilding både på team KISA og på resten af M22. I det nedenstående kan du læse lidt mere om, hvad der er særligt ved M22 og hvad vi kan tilbyde dig.

  • Dobbeltdiagnoseproblematikkerne. Den helt store udfordring for patienter med både en psykisk lidelse og et misbrug er at finde et behandlingssted, der favner begge sygdomme og behandlingsbehov. Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M
     
  • Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
     
  • Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Udover at vores skønne placering ud til Roskilde fjord og Boserup skov, skaber en glæde og ro, benytter vi også omgivelserne til aktiviteter med patienterne. Dette kan være alt fra daglige sportsaktiviteter, gå og cykelture, udflugter og meget mere.
     

Vores forventninger til dig

Arbejdet er selvstændigt, og på mange områder er du selv med til at definere indholdet. Derfor søger vi en fysioterapeut, der har viden om og gerne erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter – dette er dog ikke et krav.

Derudover søger vi dig, der:

  • selvstændigt kan udvikle og varetage individuelle behandlinger og grupper
  • kan foretage analyse af patientens funktionsevne og behov for fysioterapeutisk intervention
  • syntes det er sjovt og lærerigt at være den, der står for fysioterapien på et nyt behandlingstilbud.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsansættelse. Der vil være en weekendvagt hver fjerde weekend og en forskudt vagt om ugen.

Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Tiltrædelse efter aftale.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive fysioterapeut på M22.

Søg via linket på siden senest d. 19. juli 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler den 23. juli 2020.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Ann-Sophie B. Colberg på 30944800. Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge vores skønne omgivelser og opleve stemningen på et integreret afsnit.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225110
  • Quick-nr.
    393341
  • Indrykningsdato
    19-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225110
  • Quick-nr.
    393341
  • Indrykningsdato
    19-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.