Region Nordjylland

Lægeklinikken Frederikshavn

Vestergade 47 A, 9900 Frederikshavn

Konsultationssygeplejersker til Lægeklinikken Frederikshavn

Lægeklinikken Frederikshavn søger et antal konsultationssygeplejersker pr 1.9.2020.
Lægeklinikken er en almen praksis, som drives efter PLO overenskomsten i en licensaftale med Region Nord. Personalet er ansat i regionen med tjenestested Vestergade 47 A i Frederikshavn. Klinikken ligger på sygehusmatriklen i renoverede lokaler.

Gør en forskel hos os
Du vil få gode muligheder for at udfolde dig til gavn for patienterne. Funktionen som konsultationssygeplejerske forudsætter stor selvstændighed og faglighed. Opgaven omfatter både visitation og opfølgning. Alt sker i tæt samarbejde med klinikkens læger og øvrige fagpersoner.

Om dig
Ansøgerne skal have aktuel erfaring som konsultationssygeplejerske i almen lægepraksis. Erfaring fra den kommunale pleje er en fordel i relation til vores tætte samarbejde med Frederikshavn kommune. Fleksibilitet og gode samarbejdsevner er en forudsætning.

Bliv dygtigere - og lær fra dig
Lægeklinikken er et aktivt uddannelsessted med stor tværfaglighed. Vi er dybt engagerede i det nationale projekt Medicin uden Skade og arbejder konkret i et udviklingsprojekt med Frederikshavn kommune om RETTE Medicinering med fokus specielt på ældreområdet.

Mere om os
Lægeklinikken Frederikshavn er for halvandet år siden opstået ved sammenlægning af 3 af byens lægehuse. Det er åbnet for 8.800 patienter og vi er på personalesiden omkring 40 personer fast tilknyttet: speciallæger i almen medicin, jordemoder, fysioterapeut, psykiatrisk sygeplejerske, konsultationssygeplejersker, uddannelseslæger, medicinstuderende og sekretærer.
Vi har regelmæssigt faglig supervision af psykiater og geriater. Der er faste ugentlig sygeplejerskemøder med fokus på udvikling.
På grund af klinikkens størrelse får man en god del af sin daglige motion i løbet af arbejdsdagen, når man som det forudsættes inddrager kolleger i løsningen af de opgaver man står med.

Mere om stillingen
Arbejdstiden er i udgangspunktet 24 timer pr uge, da det er en rigelig udfordring for en ny medarbejder i en så kompleks hverdag, som vi har. Der er stor fleksibilitet i arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse og på sigt vil vi naturligvis tilpasse timerne til opgaven og følgerne af en forventet patienttilgang. Tiltræden pr 1.9.2020 eller efter nærmere aftale på vilkår som følger PLA overenskomsten.

Praktisk omkring ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist 20. juli 2020. Der indkaldes ansøgere til samtale i uge 31. For yderligere oplysninger www.LægeklinikkenFrederikshavn.dk eller kontakt Peter Gaardbo Simonsen på 92437425


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Peter Gaardbo Simonsen
  • Adresse
    Vestergade 47 A, 9900 Frederikshavn
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7393
  • Quick-nr.
    393654
  • Indrykningsdato
    29-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland
  • Adresse
    Vestergade 47 A, 9900 Frederikshavn
  • Kontaktperson
    Peter Gaardbo Simonsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7393
  • Quick-nr.
    393654
  • Indrykningsdato
    29-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job