Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup

Spændende og anderledes jobtilbud til Social og sundhedsassistenter med interesse for non invasiv respirator behandling

Respirationscenter Øst udbyder 2 fuldtidsstillinger til social og sundhedsassistenter med interesse for at arbejde med non invasiv respiratorbehandling.

Stillingerne er 1-årige med besættelse fra september 2020 eller efter aftale

Social og sundhedsassistenterne ansættes på Respirationscenter Øst, Rigshospitalet Glostrup

Projektansættelse:

RCØ opstarter et projekt, hvor vi ønsker at re-tænke vores 4.døgnsafsnit. På dette afsnit vil patienterne blive målt i natmonitoreringsudstyr med henblik på at udrede diagnoser, samt vil der være kontrolmåling af patienters igangværende behandling med henblik på eventuel justering. Vores patientgrundlag er stort, vi har patienter i alderen 0 -100 år og med forskellige diagnoser som spænder vidt f.eks. fra kompliceret søvnapnø til ALS. Specialet er stort og denne projektansættelse favner en del af specialet.

Så har du lyst til at erhverve dig kompetencer indenfor opstart, kontrol samt forbedring af den non invasive respiratorbehandling, er stillingerne en oplagt mulighed for:

  • At blive introduceret og fortrolig med det non invasive respiratorfelt
  • At blive kvalificeret til at varetage og opstarte non invasiv respiratorbehandling
  • At have lyst til at være med til at definere vores nye afdeling

Stillingsbeskrivelse:

Aftenvagten på det nye afsnit skal modtage patienterne og lægge dem i måling i løbet af aftenen. Nattevagten skal holde øje med at natmonitoreringsudstyret sidder korrekt over hele natten, samt holde øje med patientens eventuelle behandling, som f.eks. kan være natligt NIV-behandling. Dagvagterne skal gå stuegang på patienterne og efterfølgende sende dem hjem. Der kan blive opgaver såsom maskeafprøvninger og justering af komfortindstillinger på diverse maskiner. 

Kvalifikationer:

Vi ønsker en social og sunhedsassistent med dansk autorisation, der trives med at arbejde selvstændigt og som finder det spændende at arbejde med den lidt mere tekniske del af sygeplejen. Du behøver ikke have erfaring, da grundig oplæring finder sted, men du må gerne:

  • Have interesse for non invasiv respiratorbehandling
  • Kunne læse og forstå dansk

Vores afdeling:

  • Vi er en afdeling med plads til 11 elektive patienter fordelt på et 4 døgns og et 7 døgns afsnit, som du vil veksle imellem. Derudover har vi 2 akutpladser. Vi modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen der diagnosticeres, behandles og kommer til kontrol på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø. 
  • Patienterne er indlagte i både korte og længere forløb, til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), oplæring af respiratoriske hjælpere der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling.
  • Man ved aldrig, hvad dagen bringer hos os, nogle patienter kan vise sig mere udfordrende end først antaget. Da patienternes primære problematik er respiratorisk, vil du blive oplært i at holde hovedet koldt og kunne handle hurtigt. 

Stillingen er som udgangspunkt weekendfri og du kan selv være med til at fastsætte dit ønskede timetal og vagtrul. Vagterne vil ligge fra mandag morgen/eftermiddag til fredag middag. 

Ansøgningsfrist

Ansættelse er pr. 1. september 2020 eller efter aftale.

Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende afdelingssygeplejerske: Mejse Heldarskard-Winnerskjold på telefon: 2115920.

Ledende Afdelingssygeplejerske Tippe Rasmussen på telefon 30669725

Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 9. juli 2020 Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem RegionH og FOA

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Tippe Rasmussen
  • Adresse
    Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225301
  • Quick-nr.
    393754
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Tippe Rasmussen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225301
  • Quick-nr.
    393754
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.