Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Sengeafsnit for affektive lidelser A1 og ECT klinik

Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? Så er du måske vores nye sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent på A1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi har nemlig et vikariat ledigt på 37 timer fra den 1. september 2020 eller snarest derefter og frem til den 31. august 2021, evt. med mulighed for forlængelse.

På A1 og i ECT klinikken er vi eksperter i behandling af affektive lidelser, hvor størstedelen af vores patienter lider af depression eller bipolar lidelse. Vi samarbejder med den enkelte patient om at tilbyde en målrettet behandling under indlæggelse og for at sikre gode overgange ved udskrivelse. I ECT klinikken behandler vi både indlagte og ambulante patienter fra hele Regionspsykiatrien Midt. På sengeafsnittene følger plejepersonalet indlagte ECT patienter til behandling og passer dem i opvågningen.


I øvrigt om A1:
  • Vi er et åbent afsnit med mulighed for skærmning og er normeret til 12 patienter i alderen fra 18 år og opefter
  • Vi arbejder med udredning, diagnosticering, medicinering, samtaler, miljøterapi, gruppetilbud, Safeward og meget andet ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper
  • Vi har et tæt samarbejde med andre afsnit og klinikker i Regionspsykiatrien Midt og med kommunale tilbud
  • Vi er en personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, fysioterapeut, læger, peer-medarbejder, rengøringsassistenter og sekretærer
  • Vi har flere spændende projekter i gang med blandt andet nedbringelse af tvang samt forbedringsarbejde med gode overgange og inddragelse af patienter og pårørende
  • Vi indgår i fælles alarmtilkald til vores andet affektive afsnit
  • Og så er vi byens bedst beliggende arbejdsplads med direkte udsigt over Søndersø.
 
Vi tilbyder:
  • Et arbejde med stor menneskelig kontaktflade, hvor du kan gøre en forskel
  • Målrettet kompetenceudvikling indenfor det psykiatriske speciale
  • Dygtige og engagerede kolleger, som er vant til kontinuerlig kvalitativ faglig udvikling med patienten som omdrejningspunkt
  • Daglige sygeplejefaglige refleksioner, hvor vi sparrer med hinanden
  • Oplæring i og øvelser i deeskalering
  • Oplæring i opvågningen i ECT klinik
  • Vi benytter MIN TID for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte, men du skal regne med at arbejde hver 2. weekend samt et vist antal aften- eller nattevagter.
     
Forventninger til vores kommende kollega:
  • Lyst til at arbejde med psykisk syge patienter
  • At du er aktivt reflekterende og positivt deltagende i afsnittets forbedringsarbejde samt i at udvikle afsnittets værdier, holdninger og sygepleje
  • At du ser fordele ved at løse kerneopgaverne i et teamsamarbejde

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

 
Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Lise B. Thostrup tlf. 7847 4113 eller mobil 2442 7886, mail: lise.thostrup@ps.rm.dk (ferie uge 29-31)
eller souschef Laura Friis Bertelsen tlf. 7847 4110, mail: laura.bertelsen@ps.rm.dk

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt


Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 03. august 2020.
Du sender den elektronisk via linket i stillingsopslaget vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.
                
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 10. august 2020.




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Lise Thostrup
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23167
  • Quick-nr.
    393943
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lise Thostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23167
  • Quick-nr.
    393943
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.