Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ergoterapeuter til vikariater i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Holbæk Sygehus

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus er i gang med flere spændende projekter. Vi har derfor behov for to ekstra ergoterapeuter.

Vi søger to ergoterapeuter til vikariater med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vikariaterne er til besættelse per. 01.10.2020 til 31.1.2021, med mulighed for forlængelse.

 

Lidt om os

Holbæk Sygehus er et akutsygehus, hvor ergoterapeuterne arbejder inden for mange af sygehusets specialer. Patientforløbene er korte og omfatter akut geriatri, apopleksi fase 2 samt medicinske og kirurgiske afsnit.

Du vil blive en del af et ambitiøst team på 17 ergoterapeuter opdelt i subspecialer. Der er fokus på de gode relationer i samarbejdet, en høj social kapital samt faglig sparring og udvikling. Du får introduktion til teamet og arbejdsopgaverne samt møder engagerede og kompetencestærke kolleger.

 

Opgaver

Du vil have din gang på sengeafsnittene, hvor du udfører ergoterapeutfaglige interventioner. Du medvirker til gode tværfaglige samarbejdsrelationer samt udfører patientnær dokumentation.  

I forbindelse med opstart af et spændende dysfagiprojekt, vil du desuden, som en del af teamet, bidrage med dysfagiscreeninger og systematisk indsamling af data.

Opgaverne i teamet er blandt andet:

  • Screening, undersøgelse og behandlingsplaner for dysfagi

  • ADL-vurderinger

  • Vurdering af behov for- samt udarbejdelse af genoptræningsplaner

  • Vurdering af behov for- og udlevering af hjælpemidler

 

Vi arbejder alle årets dage med faste rul og du vil efter introduktion indgå i weekend- og helligdagsarbejde.

Vi søger en kollega

  • Der trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag

  • Der er reflekterende i forhold til opgaveløsning og innovation

  • Der kan arbejde selvstændigt og prioritere i opgaver

  • Der bidrager til et godt arbejdsmiljø

  • Der har interesse i dysfagiscreening og undersøgelse

  • Der har dansk autorisation som ergoterapeut

     

Vil du styrke eller oparbejde kompetencer inden for dysfagi og ergoterapi på sygehusområdet, så er dette en unik chance.

Ansøgningsfrist: 5. august 2020 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler i uge 33.

 

Ønskes yderligere information kontaktes Afdelingsergoterapeut, Pernille Skov Andersen eller Tillidsrepræsentant, Dorte Helgogaard

Telefon: 59 48 46 20

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorte Helgogaard
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009695
  • Quick-nr.
    393974
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Dorte Helgogaard
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009695
  • Quick-nr.
    393974
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.