Region Midtjylland

Øjensygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges til Øjenforskningen ved Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til at blive en del af øjenafdelingens forskning?

Stillingen ønskes besat den 1. september 2020 eller snarest herefter. Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer pr. uge i en tidsbegrænset periode på 1½ år.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø. Stillingen opslås med henblik på at gennemføre et projekt, der har til formål at beskrive forekomsten af synshjælpemidler og synshandicap i den danske befolkning. Stillingen ønskes besat med en lægesekretær med interesse for faglig udvikling.

Hvem er vi?
Øjenafdelingen er en universitetsafdeling, der varetager højt specialiserede funktioner i henhold til specialeplanen. Vi varetager akut og elektiv udredning og behandling af patienter i alle aldersgrupper fra hele landet. Specialet rummer både medicinsk og kirurgisk behandling. Vi har årligt ca. 53.000 patientbesøg, der udredes og behandles i vores ambulatorium. Der bliver årligt foretaget ca. 13.000 operationer i vores dagkirurgiske enhed.

Øjenafdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor, og som foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Vi arbejder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Øjenforskningen beskæftiger i øjeblikket ca. 20 personer, og aktiviteterne omfatter både basal laboratorieforskning, epidemiologi og kliniske studier. Det aktuelle projekt er støttet af Dansk Blindesamfund og Synoptik-Fonden og ledes af lærestolsprofessoren. Projektet gennemføres i et samarbejde med Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Der er allerede ansat en optometrist til at gennemføre studiet. Du bliver den næste, der ansættes i projektet, og der forventes senere at blive ansat yderligere en optometrist.

Dine arbejdsopgaver
  • Planlægning af indkaldelser og praktiske undersøgelser af studiepersoner
  • Pasning af telefon og booking af undersøgelser
  • Patientinformation og udlevering af spørgeskema i et samarbejde med optometristerne
  • Registrering af undersøgelser
Din profil
Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde såvel
internt på afdelingen som på tværs af hospitalet med relevante samarbejdspartnere.

Fagligt
  • Uddannet lægesekretær
  • Gode evner til at organisere
  • Evne til at kommunikere med borgere/patienter
Personligt
  • Er nysgerrig på dit fagområde og har interesse i at arbejde med faglig udvikling
  • Kan arbejde selvstændigt og engageret
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Der lægges endvidere vægt på gode evner for dialog, samarbejde, fleksibilitet samt beslutningsdygtighed
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
  • en stilling i en højt specialiseret, dynamisk afdeling
  • samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • mulighed for at bidrage til tværfaglig uddannelse
  • et job, hvor du selv er med til at planlægge og sætte dit personlige præg på hverdagen

Yderligere oplæring indenfor de forskellige arbejdsområder vil finde sted.

Stillings- og funktionsbeskrivelse ses her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, og der påregnes prøvetid på 3 måneder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Toke Bek på 7845 4644.

Ansættelsessamtaler finder sted primo august, 2020.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Toke Bek
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23070
  • Quick-nr.
    393979
  • Indrykningsdato
    06-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Toke Bek
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23070
  • Quick-nr.
    393979
  • Indrykningsdato
    06-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job