Forskningsassistent til SAFIR (barselsvikariat)
Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden CORE, søger 1 forskningsassistent til SAFIR – Samtalebaseret Familieintervention for Resiliens, 37 t./uge. Varighed er minimum 1 år.
Til SAFIR søges en psykolog, læge eller sygeplejerske med start 1. september eller snarest derefter. Projektet foregår i Region Hovedstadens Psykiatri og er et randomiseret klinisk forsøg, der undersøger effekten af interventionen Family Talk for familier, hvor en forælder er i behandling i psykiatrien for psykiatrisk sygdom.
SAFIR har netop startet inklusion af familier og skal randomisere 300 familier over de kommende to år. Family Talk er en modulbaseret, forebyggende intervention på ~7 sessioner for familier, hvor en forælder har psykisk sygdom. Børnenes aldersgruppe er 8-17 år. Sigtet er at styrke beskyttende faktorer og nedbringe risikofaktorer for psykisk sygdom hos barnet og styrke familiens kommunikation og funktion. Behandlingen foregår på ambulatorier i Psykiatrisk Center København, Stolpegård og Glostrup.
Forskningsassistenten skal sammen med en Ph.d.-studerende stå for rekruttering af familier og dataindsamling. Børn og forældre undersøges med spørgeskemaer og interviews ved inklusion og efter hhv. 4 og 12 måneder. Undersøgelserne foregår primært på de tre ambulatorier, subsidiært hjemme hos familien. Forskningsassistenten kommer til at indgå i en projektgruppe med læger, psykologer og sygeplejersker, som sammen skal gennemføre undersøgelsen.
Projektet er et samarbejde mellem forskningsenhederne i voksenpsykiatrien (PCK RHP; psykolog Anne Ranning, professor Merete Nordentoft og adj. professor Nicole Rosenberg) og i børne- og ungdomspsykiatrien (BUC RHP; professor Anne Thorup) og er finansieret af Trygfonden.
Kvalifikationer: Vi forestiller os, at du er psykolog, læge eller sygeplejerske, gerne med erfaringer fra børne- eller voksenpsykiatrien. Erfaring med diagnostiske interviews eller semistrukturerede diagnostiske interviews (SCAN, K-SADS) og/eller forståelse for forskning vil sammen med god ordenssans, og gode kommunikative evner vil være en stor fordel.
Løn efter anciennitet og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel, men arbejde uden for almindelige arbejdstider må påregnes, da vi ønsker at tilbyde familierne at komme til undersøgelse eftermiddag/aften/weekend også. Vi tilbyder en spændende og udviklende arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer med af forskellig uddannelsesmæssig baggrund og et højt fagligt niveau.
Projektet er fysisk lokaliseret på Psykiatrisk Center København, Gentofte Hospial; den daglige ledelse varetages af seniorforsker Anne Ranning. Projektbeskrivelse kan rekvireres fra ph.d.-studerende Signe Nielsen: signe.sofie.nielsen@regionh.dk.
Ansøgningsfrist er den 9. august 2020. Samtaler finder sted d. 13. august 2020.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Hanne Junge Larsen - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
225401 - Quick-nr.
394001 - Indrykningsdato
06-07-2020 -
Ansøgningsfrist
09-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×